VIDEO Valgren: Lars Bak var upopulær i feltet

Tinkoff-rytteren var ligesom mange andre træt af, at Lars Bak absolut skulle køre så stærkt på 14. etape.

Det er svært at gøre alle tilfredse, må Lars Bak sande efter 14. etape. Han gjorde hvad han skulle for sit hold, da han kæmpede en brav kamp for at indhente et udbrud – men det faldt ikke i god jord i feltet.

I Aftentouren fortalte Michael Valgren med et glimt i øjet, at Lars Bak til tyder var en upopulær mand i feltet.

- Man skulle træde i de skide pedaler, og når Lars Bak sidder oppe og fører, så kan han godt køre lidt træls nogle gange. Han var heller ikke så populær på nogle tidspunkter.

- Der sidder fire mand i udbrud, og da der mangler 120 kilometer, så hugger han til igennem byerne for at være lidt irriterende. Folk siger: ”Lars, hvad laver du”, og så svarer han: ”Jeg synes bare, det er fedt at smadre dem”.

Se det hele i playeren herover, eller klik på videoen herunder for at se et sammenklip af Lars Baks hårde arbejde.