(Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Ritzau Scanpix)

Vive le Vingegaard! Se de bedste pletskud fra dagens gule cykelfest

Jonas Vingegaard blev hyldet som vinder af Tour de France på podiet i Paris.

Der blev både taget billeder, sendt lykønskinger og poppet champagnepropper på 21. etape af Tour de France.

Alt sammen til ære for verdens største cykelløb og danske Jonas Vingegaard, der endte som samlet vinder.

Og da de 115 kilometers paradekørsel samt ræset i de parisiske gader var overstået, skulle Jonas Vingegaard i rampelyset igen.

Foran massive menneskemængder trådte den 25-årige danske cykelrytter så op på podiets øverste trin og modtog den gule trøje en sidste gang for i år som bevis på, at han har vundet verdens største cykelløb.

Meget større bliver det ikke - i hvert fald ikke inden for cykelsporten.

Du kan se de bedste pletskud fra søndagens 21. etape herunder.

  • Hvid, gul og grøn. Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard og Wout van Aert har domineret dette års Tour de France, og forud for dagens etape stod de selvfølgelig i forreste geled. (Foto: © GONZALO FUENTES, Ritzau Scanpix)
    1 / 14
  • Appelsiiiiin! Den danske cykelrytter skulle posere for kameralinserne en masse gange i løbet af etapens begyndelse. (Foto: © GUILLAUME HORCAJUELO, Ritzau Scanpix)
    2 / 14
  • Jumbo-Visma-holdet blev også hevet en tur op forbi fotograferne. (Foto: © MARCO BERTORELLO, Ritzau Scanpix)
    3 / 14
  • Løbets danske ryttere skulle heller ikke snydes for et billede med manden i gult. (Foto: © MARCO BERTORELLO, Ritzau Scanpix)
    4 / 14
  • Traditionen tro fik rytterne fra holdet med den gule trøje sig også et glas champagne undervejs på etapen. (Foto: © THOMAS SAMSON, Ritzau Scanpix)
    5 / 14
  • Jonas Vingegaard var ét stort smil undervejs på etapen. (Foto: © THOMAS SAMSON, Ritzau Scanpix)
    6 / 14
  • Men da Tour de France-feltet nåede til Paris, blev tempoet skruet op. Nu skulle der køres cykelløb. (Foto: © THOMAS SAMSON, Ritzau Scanpix)
    7 / 14
  • Rytterne drønede forbi de parisiske seværdigheder. I dag var det dem, der var byens hovedattraktion. (Foto: © CHRISTOPHE PETIT TESSON / POOL, Ritzau Scanpix)
    8 / 14
  • Hele tiden var Jonas Vingegaard - som i hele løbet- i kontrol i feltet. (Foto: © GONZALO FUENTES, Ritzau Scanpix)
    9 / 14
  • Og så skete det endelig. Omringet af lykkelige holdkammerater og med armene i vejret kunne Jonas Vingegaard køre over målstregen som vinder af Tour de France. (Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Ritzau Scanpix)
    10 / 14
  • På den anden side af målstregen stod kæresten Trine klar til at tage i mod manden i den gule trøje. (Foto: © GUILLAUME HORCAJUELO, Ritzau Scanpix)
    11 / 14
  • Smid du bare den cykel i vejret, Jonas! For du har vundet verdens største cykelløb. (Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Ritzau Scanpix)
    12 / 14
  • Op på podiet kom han. Både i prikker... (Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Ritzau Scanpix)
    13 / 14
  • ... Og senere i den smukkeste, gule trøje. Et syn, vi ikke bliver trætte af lige med det samme. Jonas Vingegaard, vinder af Tour de France. (Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Ritzau Scanpix)
    14 / 14