I barndommen bragte det voldsomme temperament gang på gang Kojo Musah i problemer. Men på en 100-meter har den korte lunte i dag vist sig at være guld værd for den 24-årige danske topsprinter.
Kojo Musah husker det tydeligt. Hvordan det på et splitsekund kunne sortne for øjnene.
Hvordan han som arrig teenager ofte måtte holdes tilbage af pædagogerne, så endnu en konfrontation i skolegården ikke løb løbsk. Følelsen af magtesløshed over eget raseri lammede fornuften.
Sådan husker Kojo Musah en stor del af sin barndom. Han følte sig trængt op i en krog. Han mistede tillid til lærere og klassekammerater, og raseriet gav ham problemer igen og igen.
Men nu er aggressionerne blevet dén drivkraft, der har gjort ham til landets hurtigste på 100 meter. Den 24-årige danske sprinter har lært at tæmme sit temperament og kontrollere det, det der før bragte ham ud af kontrol.
En kamp for overlevelse
Som 10-årig fik Kojo Musah stillet diagnosen ADD (også kendt som den stille ADHD). En diagnose, der især i de unge år gjorde Kojo Musah til en introvert, men også temmelig ilter knægt, som havde svært ved at fastholde fokus i hverdagen.
Selv husker Kojo Musah, at han bestemt ikke var særligt stærk i de boglige fag ‒ og skulle bruge væsentligt flere kræfter end alle andre på blot at opnå middelmådige resultater.
I skolegården blev han drillet med sin hudfarve. Klassekammeraterne vidste nemlig lige nøjagtig, hvordan de skulle tirre den letantændelige Kojo Musah, der ofte rodede sig ud i slåskampe, når drillerierne blev ondsindede.
- Nogle gange sortnende det bare. Og jeg kunne intet gøre for at stoppe det. Når de andre for eksempel kunne finde på at kalde mig neger eller drille mig med, at jeg var dårlig til matematik, kunne det hurtigt bringe mit pis i kog. Og derfor endte det også ofte med, at vi kom op at toppes. De vidste, hvilke knapper de skulle trykke på, fortæller Kojo Musah.
Han husker derfor tilbage på sin skolegang som en kamp for overlevelse.
- For mig gjaldt det derfor bare om at slippe væk og komme hjem fra skole hurtigst muligt, siger Kojo Musah, der i 6. klasse skiftede til specialskole.
Mennesket bag diagnosen
Det var dog et par forløsende ophold på idrætsefterskolerne Galtrup og Vesterlund, der nogle år senere blev vendepunktet i Kojo Musahs liv.
Her fik Kojo Musah et frirum i de mange idrætstimer, som han desperat havde savnet. Her kunne han få afløb for sin indre rasen. Og der var pludselig noget han var god til.
Han følte sig endelig til rette blandt mennesker, han turde stole på.
- På efterskolen fik jeg endelig en fornemmelse af, at de mennesker, som var omkring mig, faktisk gerne ville mig. Og at jeg gerne ville dem. Vi var der allesammen af samme grund: vi elskede sport. Så jeg gik fra at træne én gang om ugen til fem gange, og dér lagde jeg alt min energi, siger Kojo Musah.
Et prik fra atletikstjernen
Musahs udvikling fik endnu et skub, da han ved et atletikstævne for efterskoler i 2013 fik et anerkendende prik på skulderen af para-atleten Daniel Wagner, som overværede et 100-meter-løb og ikke kunne undgå at lægge mærke til Kojo Musah.
- Han gjorde det forbavsende godt for én, der aldrig rigtig havde dyrket atletik før. Han så bare utrolig eksplosiv ud, genkalder Daniel Wagner, der derfor besluttede sig for at tage kontakt.
- Han prikkede mig på skulderen, mens jeg stod og hev efter vejret, og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at give atletikken et skud, husker Kojo Musah.
Opfordringen blev hængende i baghovedet og i 2015 startede Kojo Musah så som 19-årig langt om længe til atletik i Vejle IF.
Første gang, han stillede til start tonsede han i mål i tiden 11.40 sekunder ‒ en tid, som mange aldrig vil komme i nærheden af. Og nu fem år senere er Kojo Musah Danmarks bedste. Ved de danske mesterskaber i august sprintede han sig til guld på 100 meter med en imponerende tid på 10.29 sekunder ‒ blot tre hundrededele fra den danske rekord. Og på 200 meter satte han samtlige konkurrenter til vægs i tiden 20.87 sekunder.
Er gået all in
I september løb Musah sit første Diamond League-stævne og ifølge den danske landstræner i sprint og hæk, Mikkel Larsen, så står Kojo Musah ved 2021’s start på tærsklen til sit helt store internationale gennembrud.
- 2020 var året, hvor døren blev sparket ind, og hans udvikling brager fortsat bare derudad. Vi er end ikke i nærheden af at have optimeret på alle parametre, siger den danske landstræner, der har haft Kojo Musah under sine vinger siden 2018.
For Kojo Musah selv blev 2020 året, hvor han fik bevist over for sig selv, at løbebanen er hans rette element. Og en af forklaringerne på succesen er, at det endegyldigt er lykkedes Kojo Musah at tøjle sit temperament og kanalisere energien ned i ben og fødder. Derfor er han nu også klar til at gå all in.
Jobbet som pædagogmedhjælper er kvittet. Nu handler det hele om løb. OL allerede til sommer er den dristige målsætning. Første klare fingerpeg om, hvor langt Musah er fra målet kommer, når der er indendørs-EM til marts.