Der er omkring 40 skridt mellem hans fordør og matriklen, der rummer den lokale rugbyklub, Speed, på Løjtegårdsvej i Kastrup.
- Jeg står og ser over på banerne lige nu, mens vi snakker sammen i telefonen, siger Junaire Brown.
- Måske er jeg en smule besat af den her sport, nu jeg tænker over det, siger han med sin halvbritiske accent, mens han griner.
Besættelse eller ej - 39-årige Junaire Brown har som nyudnævnt cheftræner for Danmarks rugbylandshold en ambition om at løfte sporten til nye højder, og han har kvittet sit job for at bruge al sin tid og energi på at nå det mål.
Kontrakten blev underskrevet før sommerferien, og på lørdag tager han og 23 udvalgte spillere imod Andorra i sæsonens første landskamp. Den bliver spillet netop på Speeds hjemmebane de der godt og vel 40 skridt fra hans hoveddør.
Med som assistenter har han Richard Groom og den nu forhenværende landstræner Christopher Adby.
Bruger sin matematik-hjerne i sporten
Junaire Brown er født og opvokset i Cape Town i Sydafrika, men han har boet i Danmark siden 2009, og begge hans døtre er født her.
Rugby er kæmpestort i hans hjemland, og derfor dyrkede han både rugby, fodbold og andre sportsgrene som barn. I 2001 fik han job hos Mærsk, og i den forbindelse flyttede han til London, hvor han fortsatte med spillet.
Han forelskede sig i en kvindelig kollega, som han giftede sig med, og parret flyttede sammen til København dengang i 2009. Da var Junaire Brown stadig selv aktiv som spiller på banen.
- Så begyndte jeg at få nogle skader, og til sidst valgte jeg at blive træner i stedet. Jeg er uddannet inden for matematik, og jeg har arbejdet i mange år som network designer. Den interesse kombinerer jeg med rugbysporten, hvor man skal kunne tænke taktisk, så på den måde supplerer mine interesser hinanden ret fint, forklarer Junaire Brown.
Jobbet hos Mærsk beskriver han som "at lave busruter for skibe, der sejler over hele verden". Det handler om at matche den korrekte størrelse skibe til de varer, der skal transporteres mellem havne på den økonomisk og logistisk bedste måde.
Uden tvivl et spændende job, men i april valgte Junaire Brown altså at stoppe for i stedet at forfølge en drøm om at gøre sin hobby til sin levevej. Han vil gerne bruge al sin tid på rugby.
- Jeg er i en fase nu, hvor jeg stadig er ved at finde ud af, hvad der præcist skal ske med mig og mit arbejdsliv. Der er kun nogle få kampe med landsholdet hvert år, så jeg har via nogle bekendte lavet aftaler med klubber i England, Skotland og Sydafrika om at besøge dem som en slags gæstetræner, siger Junaire Brown.
Gæstetræner?
- Ja, hvor jeg overværer deres træninger og henter inspiration, ligesom jeg prøver at træne dem og måske lære fra mig med mine tanker og ideer omkring spillet.
Hvor står rugbysporten i Danmark i øjeblikket?
- Jamen, der er meget at arbejde med. For det første handler det om at skabe en endnu bedre organisation med nogle professionelle rammer, så vi kan løfte niveauet og få endnu fleres øjne op for den her sport. Jeg ville elske at se en professionel liga i Danmark, men det er vi meget langt fra lige nu, og der er mange trin på vejen derhen, som vi skal tage først.
- Faktisk vil jeg mene, at mange danskere har et fremragende potentiale til at blive dygtige rugbyspillere. Det kan jeg se, når jeg ser fodbold og håndbold, som rugby på mange måder er en blanding af. Særligt håndbold, hvor man jo med sin fysik skaber plads omkring sig på banen, siger landstræneren.
Han har givet sig selv til engang i midten af 2023 til at vurdere, hvad der skal ske med karrieren, for som han siger, har han ligesom mange andre også et huslån, der skal afdrages, og stigende energiregninger i indbakken.
Lige nu glæder han sig bare til lørdagens debutlandskamp på nabogrunden, hvor han håber på god opbakning.
De bedste lande er bogstavelig talt i "en liga for sig"
Det samme gør Mikael Lai Rasmussen, der er sportschef i Dansk Rugby Union.
Danmark spiller i det, der hedder Conference 2 North, som er en et-årig turnering med op- og nedrykning arrangeret af organisationen Rugby Europe.
Ambitionen for det danske landshold er at rykke op i Conference 1, og det var tæt på for nylig, men det glippede i sidste øjeblik.
Et kig i arkiverne viser, at Danmark lå nummer 36 på verdensranglisten sidst i 90’erne, men nu ligger vi nummer 71 efter lande som Caymanøerne, Bermuda og Madagaskar.
Det skyldes ikke, at Danmark er blevet ringere. Det er alle landene omkring os, der har rykket sig opad, mens Danmark i bedste fald har stået stille, vurderer Mikael Lai Rasmussen.
- Det må vi bare erkende, og det er der selvfølgelig mange forskellige årsager til. Rugby blev først en professionel sport i 1995, og siden er det gået stærkt mange steder i udlandet.
- De seks bedste lande har lavet en lukket, privat turnering, hvor alle spillere er fuldtidsprofessionelle, og nogle er store stjerner med høje lønninger. Det er et helt andet game, hvor der sidder op imod 100.000 tilskuere på stadion, siger Mikael Lai Rasmussen.
Det sker næppe på Løjtegårdsvej i Kastrup i kampen mod Andorra, men mindre kan også gøre det.
De seks lande, der spiller i den såkaldte Six Nations-turnering, er England, Skotland, Wales, Irland, Frankrig og Italien. Det er det fine selskab, som andre lande ikke kan kvalificere sig til. Der er med andre ord ikke op- og nedrykning i det luftlag, de ånder i.
Conference 2 North kan betegnes som niveau fire ud af fem. Eller fem ud af seks, hvis Six Nations regnes med. Under Conference 2 finder man det, der hedder Trophy og Championship.
Alle på det danske landshold er amatører, der studerer eller arbejder ved siden af. Det gælder også for hele trænerteamet og staben omkring holdet.
Landskampen mod Andorra begynder lørdag klokken 15.