Danmark har sikret sig den første medalje ved VM i bueskydning på hjemmebane i København.
Lørdag middag vandt Danmark bronze-finalen i compound bue med 233-231 over Italien.
Holdet med Martin Damsbo, Patrick Laursen og Stephan Hansen skød utroligt stabilt på finale-arenaen på Christiansborg Slotsplads.
Stor oplevelse Et sted som ingen af skytterne havde prøvet at skyde før, men som de alle de grad nød
- Det kan ikke beskrives, hvordan det var at skyde og vinde bronze her på Christiansborg Slotsplads. Det var stort, siger Patrick Laursen.
- Det er første gang under VM, at vi har kunnet skyde rigtig god bueskydning, fordi der er helt vindstille herinde. Så ser man for alvor, hvem der er gode bueskytter. Det er en helt fantastisk bane at skyde på, siger Martin Damsbo.
Iran verdensmester Iran vandt VM for hold i compound bue efter en finalesejr over Canada. Finalen blev afgjort i shoot off, hvor iranerne satte alle tre pile 10'eren.
Senere på dagen har Stephan Hansen muligheden for at vinde VM individuelt, når han møder en indisk modstander i VM-finalen.