I en ny DR-dokumentar, ’Fodboldens usynlige syge’, fortæller flere tidligere og nuværende landsholdsspillere, at DBU forud for EM i 2013 indførte flere nye tests i forsøget på at optimere præstationerne på kvindelandsholdene.

Herunder blev der indført offentlige vejninger i fællesrummet hver morgen, hvor spillernes vægt blev skrevet op på et stykke papir, som hang frit til skue.

DR har talt med otte af de spillere, som var med til EM i 2013. De fortæller alle, at flere landsholdsspillere blev negativt påvirket af de nye tests og offentlige vejninger.

DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, siger, at unionen lytter til spillernes fortællinger med stor alvor.

- Det er jo dybt beklageligt, at det er den følelse, som spillerne står tilbage med. Jeg mener jo ikke, at jeg skal begynde at beklikke eller betvivle de udsagn, som I har fået. Det er nogle, vi er nødt til at tage til os, siger Peter Møller til DR.

- Det var en fejl at lade et papir ligge fremme i 2013. Men det har aldrig været med fokus på vægt, men i forhold til væskemangel og præstationsfremmende tiltag. Det blev kommunikeret til spillerne, men åbenbart ikke godt nok.

I videoen herunder kan du et udklip fra dokumentaren 'Fodboldens usynlige syge' høre, hvad DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, mener, om de offentlige vejninger, som fandt sted på A-landsholdet i 2013:

DR har gennem det seneste år talt med 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere, som har eller har haft symptomer på en psykisk lidelse.

Blandt andet fortæller 11 af de kvindelige spillere, der repræsenterede U19-landsholdet i 2015, at de har haft symptomer på en psykisk lidelse i løbet af ungdomstiden.

Flere af dem oplevede, at offentlige vejninger på ungdomslandsholdene blev startskuddet til, at de senere kom i behandling på Center for Spiseforstyrrelser for den livstruende sygdom anoreksi.

- Jeg må sige, at det gør mig ked af det, at der er nogle spillere, som har været på et landshold, som er det ypperste, men at man ikke har kunnet skabe de her trygge rammer til spillerne, siger Peter Møller.

- Det er dybt beklageligt, at en pågældende situation med en vejning i et rum, hvor andre har kunnet se, hvad hinanden vejer, har haft den påvirkning på spillerne. Det kan jeg jo ikke anfægte, og vil heller ikke anfægte.

- Det skal vi selvfølgelig tage meget alvorligt, og der må vi bare lægge os fladt ned og sige, det burde ikke være sket. Det skal vi selvfølgelig beklage, alt det vi kan.

Ifølge Peter Møller laver man ikke længere offentlige vejninger på landsholdene. Og som en konsekvens af de mange beretninger om psykiske problemer, vil DBU i fremtiden gøre mere for at spillerne tør at sige det højt, hvis de har brug for hjælp, forklarer fodboldirektøren.

DBU vil især arbejde for at oprette uddannelser i trænerregi, så flere vil have redskaber til at spotte og hjælpe spillere, der viser tegn på mentale problemer. Og så skal der ansættes psykologer til at følge alle landshold.

- Vi er nødt til at opfange de her spillere og samtidig skabe den åbenhed og det trygge rum, hvor det er okay at sige, at man har nogle problemer, som man gerne vil dele sammen med de folk, der er omkring holdet, siger Peter Møller.

- Vi har sammen med klubberne en opgave foran os ved at lave en bedre screening af spillerne. Vi skal sørge for, at vi ikke kommer derud, hvor en lang stor del af spillerne oplever mentale problemer.

- Vi går selv i gang med at oprette uddannelser, så trænere rundt om i hele Danmark kan få et langt større indblik i det.

For Mia Lichtenstein, psykolog og professor ved Syddansk Universitet, er netop uddannelse og screeninger af unge et af de vigtigste redskaber, hvis man vil tættere på at komme problemet til livs.

- Man kan indføre regelmæssige helbredstjek, der ikke omhandler, hvor meget de vejer, men hvordan de trives. Det kan man godt screene for og måle på, og det er en måde at vise de unge atleter, at vi tager deres mentale helbred seriøst, siger Mia Lichtenstein.

- Hvis man screener tit, sender man for det første et signal til atleterne, til forældrene og til trænerne om, at det her tager vi alvorligt. Det her vil vi gerne gøre noget ved, og det kan vi kun gøre, hvis vi opdager det. Og vi kan meget bedre lykkes med det, hvis vi opdager det i tide.

Grundlæggende handler det om at give de unge oplevelsen af, at det ikke kun er deres evner på banen, som er værd at tale om, mener Mia Lichtenstein.

- Vi vil simpelthen have, at vores spillere er glade. De behøver ikke være glade hver dag, men at de overvejende er glade, overvejende føler de slår til, overvejende trives, for jeg tror simpelthen det dybest set giver bedre sportsfolk også.