VIDEO Huston had a problem! Se street skate-vinderens run i Austin

Storfavoritten Nyjah Huston var i store problemer i street skate-finalen og blev slået af en noget overraskende vinder.

Nyjah Huston vandt sidste år i street skate-finalen i Austin, og i år var konkurrenterne ikke spået mange chancer for at ødelægge en gentagelse.

Men med to dårlige runs i træk var der pres på Huston inden hans sidste tur ud på banen. Her leverede amerikaneren dog et fejlfrit løb. Ikke så sprudlende som sædvanligt, men solidt.

Dommerne kvitterede med 87,00 point.

Men det var ikke nok til at tage sejren. Den gik i stedet til Ryan Decenzo, der leverede et fremragende run til 87,66 point.

Sejren er Decenzos første i street skate i X Games-sammenhæng.

Se Decenzos vinder-løb i klippet over artiklen.