Kyle Walker har stået bag en stolpe i fem minutter. Han skiftevis griner smørret og lytter opmærksomt til Dele Alli. I de sidste to minutter af interviewet tager Manchester City-spilleren sin mobiltelefon, filmer resten af pressens snak med Dele Alli og følger ham med kameralinsen på vej væk.

Dele Alli stopper op foran Walkers telefon og giver et lille standup-show. De to engelske VM-spillere giver hinanden et kram og forlader det engelske mediecenter i den tyste russiske by Zelenogorsk, ca. 60 km nordvest for Sankt Petersborg.

To dage inden semifinalen mod Kroatien i Moskva hænger fire engelske VM-spillere, Ashley Young, Kyle Walker, Dele Alli og Eric Dier ud i mediecenteret; spiller dart, bowling og pool, inden de stiller sig til rådighed for pressen.

Glade, stolte og spændte inden semifinalen. Dele Alli ligeså, men der er noget utilnærmeligt på den tilgængelige måde over ham. Han er nede på jorden på den svævende måde. Cool og selvbevidst med en bagage af afvisning og svigt.

Han er engelske fodbolds stjerneskud. En drøm af en fodboldspiller, som for bare tre år siden kun havde spillet i den tredjebedste række for Milton Keynes Dons, inden Tottenham hentede ham; som Alex Ferguson har kaldt den bedste engelske midtbanespiller siden Paul Gascoigne, og som Tottenham-manager Mauricio Pochettino har kåret til verdens bedste unge spiller.

Han er kun 22 år, men som 21-årig slog han rekorder i engelsk fodbold. En moderne playmaker med sin egen stil, der umuliggør en kategorisering af ham. Ligesom hans person er facetteret ud i mange retninger. Fra barndommen til stjernelivet ad kringlede veje.

Dele Alli er prins. Ikke af engelsk fodbold, men af den nigerianske stamme Yoruba. Hans engelske mor mødte hans nigerianske far på en natklub, de fandt sammen og fik Dele, men gik fra hinanden kort tid efter. På et tidspunkt boede han med sin far i Nigeria og i Canada, men rejste som 11-årig tilbage til sin mor i England.

Moderen var alkoholiker og havde svært ved at passe Dele, hun afgav ham, og han flyttede derfor ind hos sin holdkammerat i MK Dons og hans forældre. I dag har han brudt kontakten til sine forældre, der via en retssag forsøger at få del i hans transferbeløb fra Tottenham. Han har ikke snakket med dem i mange år, og så sent som i februar i år gik forældrene til medierne i et forsøg på at genetablere kontakten til deres søn.

Det har Dele Alli nægtet, og han har fjernet efternavnet Alli fra sine trøjer i Tottenham og på landsholdet, fordi ”han ikke følte tilknytning til navnet længere”. Dele Alli vil ikke tale om sine forældre. Men han vil gerne tale om VM og andre ting.

15 britiske reportere sidder i sofaerne i det engelske mediecenter og får en halv times snak med Dele Alli to dage inden semifinalen. DR er som eneste udenlandske medie med om bordet. Her er et udsnit af samtalen.

Er I bevidste i truppen om, at dette VM kan være en livsændrende begivenhed for jer?

- Det håber vi, at det bliver. Men det er vigtigt, at vi ikke tænker for meget over det; at vi fortsætter med at gøre det, vi har gjort, at fokusere. Der var ingen, der forventede noget af os i starten, men vi insisterede selv internt at have høje ambitioner, fordi vi ved, hvor talentfuld denne trup er. Vi ved, hvor tæt vi er på det ultimative, og vejen derhen er at vinde den næste kamp.

Mange af spillerne på holdet er startet i små klubber. Er det en af årsagerne til den ydmyghed, der synes at være i truppen?

- Ja, det kan man godt mærke på ydmygheden. Der er mange veje, man kan tage ind til Englands landshold, vi er alle forskellige, og mange har spillet sammen som ungdomsspillere eller mod hinanden. Men vi har det godt sammen, vi tager intet for givet, og vi ved, hvor privilegerede vi er.

- Når vi ser videoerne hjemmefra, hvor alle fansene og almindelige folk i England støtter os og glæder sig over os, gør det dette VM ekstra specielt for os. At vi har en så positiv effekt på landet, er fantastisk, og det skal vi være ydmyge over for.

Er VM det største, du har oplevet som spiller?

- Det er det vildeste, jeg har oplevet i min karriere. Man er lidt i sin egen boble, når man er her, og man kører et mønster med træning og kampe. Det er først, når man ser på internettet og de sociale medier, at man finder ud af, hvor stort det er. Vi ved jo godt, at vi er ved et VM, og at vi skal spille semifinale, men man er så fokuseret på kampene, at man glemmer, hvad vi allerede har opnået. Og det er vigtigt at fortsætte med at glemme det. Det er vigtigt bare at være fokuserede på fodbolden og kampene.

Du scorede i kvartfinalen. Det ser ud til, at du kun scorer i de store kampe både for Tottenham og for England. Hvordan kan det være?

- Nej, jeg scorer også mod andre hold også. Jeg tror bare, at man lægger ekstra mærke til det mod de store hold. Jeg forbereder mig på samme vis til alle kampe, om jeg spiller træningskampe, for Tottenham eller for landsholdet. Men selvfølgelig vil man gerne prøve sig af mod de store hold, jeg vil ikke sige, at man er mere opsat, men man vil gerne bevise, at man fortjener at være der i de store kampe.

Du lavede engang en tunnel på Luka Modric i en testkamp for Tottenham mod Real Madrid i Tyskland. Bagefter kaldte han dig en ’bugger’ (skiderik, red.). Nu skal du møde ham igen, laver du en tunnel på ham igen?

- Ja, han kaldte mig en 'bugger', fordi jeg lavede tunnel på ham. Men han sagde det med et smil. Jeg spillede aldrig sammen med ham i Tottenham, men alle i klubben sagde, at han var en fantastisk person og en verdensklassespiller. Jeg husker godt episoden med tunnellen. Jeg nyder altid en god tunnel, og forhåbentlig kan jeg gøre det igen.

- Modric er farlig for alle hold. Verdensklasse. Man nyder at se ham spille, men vi er selvsikre, og vi har, synes jeg, ligeså mange trusler, som de har. Det er en semifinale, så ligegyldigt hvilket hold vi skulle møde, havde der været verdensklassespillere på. Han er jo ikke den eneste spiller, der er god på det hold. Vi skal ikke ændre noget på grund af ham eller andre,, det har vi ikke gjort indtil videre ved dette VM, og det gør vi heller ikke nu.

Alle I spillere har fra første dag sagt, at I kan vinde VM. Det har været et stort pres at sætte på jeres selv. Medierne har været mere tilbageholdende. Hvorfor har I været så selvsikre?

- Vi er ikke overraskede over, at vi er nået så langt. Når man kommer til et VM, skal man tro på det nærmest lige meget, hvilket hold man er. Vi ved, hvor talentfuldt et hold, vi har, og hvor god en manager vi har. Og når alle kender deres opgaver, og hele fundamentet står klart for alle, så er det ikke en overraskelse, at vi er nået langt.

- Det kan godt være, at det er et stor pres at sætte på sig selv, men vi kommer her for at vinde. Vi kan aldrig bare være tilfredse med at være en del af VM, opgaven må altid være at komme så langt som muligt. Lige nu er vi semifinalen, men vi føler, vi hører til i finalen.

Inden målet mod Sverige i kvartfinalen, spillede du en dårlig kamp. Hvordan havde du det selv inde på banen?

- Jeg snakkede med manageren, mine holdkammerater og selv min familie om det, og jeg følte ikke selv, at jeg spillede en god kamp. Specielt i første halvleg, når vi havde bolden, var jeg ikke god. Defensivt udførte jeg mit job, men jeg skabte ingen chancer, og jeg var ikke skarp med bolden. Og selv om målet løftede mig lidt, ved jeg, at jeg kan spille bedre. Det var ikke, fordi jeg var nervøs, der er bare kampe, hvor det ikke helt kører, og så gælder det bare om at hjælpe holdet så godt som muligt. Og det gjorde jeg.

Jeres manager, Gareth Southgate, har selv prøvet at tabe en semifinale i 1996. Har han talt med jer om den?

- Nej, ikke så meget, nu prøver vi jo at være lidt positive og ikke tænke meget på de negative oplevelser i fortiden. Inden vi kom hertil kiggede vi på gamle kampe, som eksempelvis Island-kampen ved EM i 2016 og på situationer, der ikke var gode for holdet, og som vi skulle lære af. Vi behøver ikke at dvæle ved fortiden, vi skal skrive vores egen historie, og det ved manageren godt.

Efter Island-kampen ved EM sagde Roy Hodgson, jeres manager dengang, at dét nederlag kunne være skadelig i mange år frem, og han frygtede, det ville tage mange år at komme sig over det. Hvordan er I kommet over det så hurtigt?

- Lige efter den kamp ville man bare hjem, gemme sig og ikke vise sig. Man ville glemme det. Da Gareth og hans stab kom til gjorde han det klart, at vi skulle vende det til noget positivt. Han viste os kampen op til VM. Vi måtte se fejlene i øjnene. Vi vidste, at vi skulle vende tilbage til den kamp for at komme tilbage stærkere og for at lære, hvad vi gjorde forkert.

Hvad har du oplevet i din karriere, som er det komplet modsatte af det her. Altså modsat en VM-semifinale.

- Da jeg spillede for MK Dons, og vi mødte Bradford ude. Der var rædselsfuldt. Det var en aftenkamp, banen var forfærdelig, fansene aggressive, og kampen var virkelig dårlig. Og hver gang man fik bolden, blev man sparket ned, og man blev råbt af.

Du er en af de mest populære spillere på holdet. Hvordan holder du benene på jorden?

- Det har meget at gøre med folk omkring dig. Hvis man ikke har den rette støtte, er det let at blive revet med og ændre sig som person. Folk omkring mig, eksempelvis min manager i Tottenham, Pochettino, ville aldrig lade mig lette fra jorden.

- Det har også noget at gøre med min egen stolthed. Jeg vil ikke kun være den bedste spiller, men også den bedste person. Jeg tænker også på, hvor jeg kommer fra. Da jeg var yngre var der også spillere, jeg ville have autografer af, så jeg håbede, de ikke ville være uhøflige. Det forsøger aldrig at være.

Du spillede godt i Liga Cup-semifinalen mod Manchester United. Var der egentlig ikke én i den kamp, du ville have en trøje af?

- Jo, og vi har joket med det her i lejren. Efter den kamp spurgte jeg nemlig Danny Welbeck om hans trøje. Han gav den ikke til mig, han ville selv beholde den, og det griner vi lidt af her i lejren.

Er du overtroisk før en kamp?

- Jeg er ret overtroisk, jeg har mange ting, jeg skal gøre før en kamp. For eksempel tager jeg altid tingene på højre ben på først og først derefter på venstre ben. Jeg beder altid den samme bøn inden en kamp. Og jeg skal have et otte-minutters isbad aftenen før kampen, og nej, jeg aner ikke, hvorfor det er otte minutter.

- Og nu har jeg noget med tape på mit knæ. Hvis I lægger mærke til det, har jeg altid tape på mit knæ, hvilket er endnu en overtroisk ting. Jeg havde taget det af i den første kamp mod Tunesien, og så blev jeg jo skadet, så nu beholder jeg det på. Ja, det er lidt crazy.

I kender mange af spillerne fra Belgien. Har I haft kontakt med dem op til semifinalerne?

- Vi har ikke haft kontakt op til semifinalerne. Vi snakkede lidt med dem på sms inden vores kamp mod dem. Vi kender jo mange af dem, og selvfølgelig vil vi ikke have, at de taber deres semifinale, men på samme tid, tænker vi naturligvis på os selv.

Der er mange Tottenham-spillere her til VM og især i semifinalerne. Er det manager Mauricio Pochettinos fortjeneste?

- Han skal have meget kredit. Det arbejde, han laver, ikke kun med mig, men også med alle de øvrige Tottenham-spillere, har gjort, at de spillere har udviklet sig til bedre spillere.

Pochettino har på et tidspunkt sagt, at du er den bedste unge spiller i verden. Synes du, at du er på dét niveau, også når du ser andre unge spillere her til VM?

- Jeg synes, der er mange gode unge spillere her. Man vil naturligvis gerne være den bedste, ikke kun den bedste unge spiller, men den bedste overhovedet. Men jeg forsøger ikke at fokusere på, hvad andre spillere gør. Hvis man går meget op i, hvor mange mål andre spillere scorer, så mister man fokus på sit eget spil, og så bliver man selvisk, og det vil jeg ikke være.

- Men det er en vild udtalelse, og det er rart at få ros. Han kender mig som person, og han ved, at jeg ikke bliver revet med af sådan en udtalelse, og at jeg ikke tager det så seriøst. Jeg skylder ham meget i forhold til de chancer, han har givet mig i Tottenham, til hvor meget han har troet på mig, og til hvor meget han hjælper mig til at udvikle mig.

Alex Ferguson har sagt, at du er den bedste engelske midtbanespiller siden Paul Gascoigne. Kender du til Gascoignes bedrifter?

- Jeg har ikke set særligt mange Gascoigne-videoer. Jeg ved dog så meget, at han er en legende, så igen er det en dejlig kompliment. Jeg ved, han var med til VM 1990, men jeg har ikke set nogle af de kampe.

Er der en træner, der har betydet meget for dig som ungdomsspiller?

- Dan Micciche, som jeg havde i en ung alder i MK Dons på et tidspunkt, hvor man enten stopper med at spille eller fortsætter. Han hjalp mig virkelig meget, ikke kun på banen, men også i svære periode uden for banen. Der var tidspunkter, hvor jeg dukkede for sent op til træning, græd eller var ked af det, og han brugte meget tid på at snakke med mig og være forstående. Han gjorde også, at jeg blev midtbanespiller i stedet for angriber, som jeg ellers gerne ville være.

- Er det rigtigt, at du har forskellige fod-størrelser?

- Ja. Jeg bruger størrelse 10 på min højre fod og 10,5 på min venstre.

Hvordan er det at spille med Jordan Henderson på midtbanen? England har ikke tabt i de 30 kampe, Henderson har spillet for holdet, den største ubesejrede stime nogensinde for en engelsk landsholdsspiller?

- Han er ligesom et anker på banen. Det er den position, Eric Dier spiller i Tottenham, og det er jeg vant til, men manageren har fravalgt Dier her på landsholdet til fordel for Henderson. Sammen med Jesse Lingard og jeg fungerer vi tre godt på midtbanen.

- Der var mange, der troede, at Jesse og jeg ikke kunne spille sammen, men det vidste vi, at vi kunne. Vi kan begge lide at angribe, og derfor er det vigtigt at have én som Henderson til at holde balancen defensivt. Ja, han kender også til den statistik, og forhåbentligt kan vi lægge to kampe oven i den.

- Jeg spiller også en lidt anden position, end jeg spiller i Tottenham, hvor jeg spiller mere offensivt. Her ved VM, er det Sterling, der spiller den position. Men det har jeg ikke noget imod. Jeg har spillet den lidt mere tilbagetrukne position både for MK Dons, men også i nogle kampe for Tottenham, blandt andet mod Real Madrid i CL. Og når man er til et VM, spiller man, hvor træneren vil have, man skal spille.

I MK Dons’ akademi er du stadig dén, der har rekorden i fysiske test. De unge prøver at slå den, men ingen kan slå den. Hvordan har du med det?

- Det må have været i løb, ikke i styrketræning. Forhåbentlig bliver den rekord slået. Jeg har altid været fit og kan lide at løbe. Det er jeg da stolt af, og jeg håber, jeg kan være en rollemodel for dem. Som jeg sagde, forsøger jeg at være en den bedste person, jeg kan være både på og uden for banen.

Jeres psykolog Pippa Granger har arbejdet meget jer. Hvordan har det været?

- Hun har lavet meget arbejde med os, og det har hjulpet. Det var nok mest intenst inden VM. Hun er en fantastisk person, hun arbejder hårdt, og hun ved, hvad hun taler om. Vi er mere åbne over for hinanden og for omverdenen. Hun var der også, da vi diskuterede Island-kampen. Alle lytter til hende, og man kan se, at det har gjort en forskel.