BILLEDER En gylden fodboldhelt takker af

73 år blev den danske fodboldspiller Harald Nielsen. Her er hans liv i billeder.

  • Efter lang tids sygdom er den danske fodboldhelt Guld-Harald død. Han blev 73 år. Foto: Per Pejstrup/ Scanpix. (Foto: © Per Pejstrup, Scanpix)
  • Den danske fodboldspiller var gift med skuespillerinden Rudi Hansen. De mødte hinanden på et filmset til filmen "Far til fire med fuld musik" fra 1961, hvor Harald medvirkede. Foto: Birthe Melchiors/ Scanpix. (Foto: © Birthe Melchiors, Scanpix)
  • Rudi Hansen og Harald Nielsen nåede at være gift i 52 år. Foto: Thomas Lekfeldt/ Scanpix. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Scanpix)
  • Den tidligere topangriber vil nok altid være mest husket for sit tilnavn Guld-Harald. Det tilegnede han sig, da han før og under OL i 1960 troede på olympisk guld til Danmark. Det endte med en flot sølvmedalje, og Harald Nielsen blev topscorer i hele turneringen. Foto: Per Pejstrup/ Scanpix. (Foto: © Per Pejstrup, Scanpix)
  • Her ses et billede fra 1960, hvor Frederikshavns fodboldhold fik debut i 1. division. Klubben vandt 3-1 i Københavns Idrætspark over Frem. Den 18 årige landsholdsspiller Harald Nielsen scorede alle Frederikshavns mål. Harald Nielsen (midt i billedet) flugter et hjørnespark i nettet mellem Jørgen Storm (tv) og Bent Koch. (Foto: © Aage Sørensen, Scanpix)
  • Året efter blev den daværende Frederikshavn-spiller kåret til årets fodboldspiller i Danmark. Foto: Aage Sørensen/ Scanpix. (Foto: © Aage Sørensen, Scanpix)
  • Senere samme år blev han solgt til italienske Bologna, hvor han blev professionel. Foto: Per Pejstrup/ Scanpix. (Foto: © Per Pejstrup, Scanpix)
  • Tiden i Italien var præget af succes, og danskeren blev en darling hos de italienske fans. Han var med til at vinde mesterskabet i 1964 og kunne yderligere prale af to topscorertitler i ligaen. Foto: Willy Lund/ Scanpix. (Foto: © Willy Lund, Scanpix)
  • Efter at have sat punktum for den aktive fodboldkarriere i 1970 oprettede Harald Nielsen et firma sammen med sin kone, som importerede italienske lædervarer til Skandinavien. Foto: Claus Bech/ Scanpix. (Foto: © Claus bech, Scanpix)
  • Senere blev han politisk aktiv i fodboldmiljøet og skubbede blandt andet på for at indføre professionel fodbold i Danmark, hvilket DBU indførte i 1978. Foto: Claus Bech/ Scanpix. (Foto: © Claus bech, Scanpix)
1 / 10

Den danske fodboldlegende Harald Nielsen - også kendt som Guld-Harald - er død, oplyser hans hustru, Rudi Nielsen, til Ritzau.

Den tidligere topangriber vil nok altid være mest husket for netop sit tilnavn, som han tilegnede sig, da han før og under OL i 1960 troede på olympisk guld til Danmark.

Det endte med en sølvmedalje, og Harald Nielsen blev topscorer i hele turneringen.

I 1963 giftede han sig med skuespillerinden Rudi Hansen, som blev et kendt ansigt i Danmark efter at have spillet rollen som Mie i "Far til fire"-filmene.

Se billeder fra Guld-Haralds liv og karriere i billedserien foroven.