Højt at flyde, dybt at synke. Sådan burde ordsproget måske lyde for Villarreal.

For den gule ubåd, som klubben kaldes, sejlede direkte mod Paris og Champions League-finalen i de første 45 minutter tirsdag aften mod Liverpool.

Men anden halvleg af semifinalen i det spanske viste præcis, hvad der sker, hvis motoren først sætter ud, og man befinder sig derude, hvor man slet ikke kan bunde.

Holdet – der hidtil havde sendt både Juventus og Bayern München ud af turneringen – kollapsede, tabte 3-2 og røg dermed ud af turneringen på tærsklen til finalen med et samlet 5-2-nederlag.

‘El Submarino Amarillo’ var ellers foran 2-0 og havde således udlignet Liverpools føring fra det første semifinaleopgør.

Halvdelen af de 50.000 indbyggere i byen på den spanske østkyst beliggende i provinsen Castellón var på det udsolgte Estadio de la Cerámica.

Det sydede og boblede, og Liverpool nærmest lignede statister efter en første halvleg, hvor Villarreal decideret udspillede de engelske giganter.

Og de drømte, fansene. Om den første Champions League-finale i klubbens historie. Med god grund. For ikke siden 2006 havde klubben været så tæt på finalen. Dengang tabte holdet samlet 1-0 til Arsenal, og igen tirsdag aften skulle bødlerne være engelske.

For ud til anden halvleg kom Liverpool i den grad. Fuldkommen som forvandlet. Og efter et kvarters tungt pres kom belønningen.

Først reducering ved Fabinho, og blot 12 minutter senere havde både Luis Diaz og Sadio Mané gjort den sydende og boblende fodboldkatedral til en af landets mest lydforladte kirker og sendt den før så velsejlende ubåd direkte mod bunden af Middelhavet.

’Det var dejligt, mens det varede’

Men den sank med ære.

Og det skinner da også igennem hos særligt de to store spanske sportsaviser, der normalt ikke er blege for at sætte kniven ind, når de spanske klubhold har spillet i det store Europa.

’Fue bonito mientras duró’.

Det var dejligt, mens det varede, skriver den spanske avis Marca, mens den anden store spanske sportsavis AS skriver, at drømmen varede 45 minutter.

’El sueño duró 45 minutos’.

Og hos spillerne selv var der også stolthed at spore trods nederlaget. Også hos forsvarsspiller Raul Albiol.

- Det gør ondt, men i sidste ende skulle det ikke være.

- Holdets indsats har været utrolig. Det første mål gjorde ondt på os, og i anden halvleg var de fysisk overlegne. Vi betalte regningen for indsatsen i de første 45 minutter.

- Vores turnering har været utrolig, og det eneste, der er tilbage at gøre, er at fortsætte. For klubbens fremtid vil helt sikkert byde på flere aftener som denne, siger Albiol til Marca.

Det havde da også været noget af en præstation, hvis Villarreal havde ekspederet Liverpool ud efter 2-0-nederlaget for en uge siden.

Det er nemlig kun sket én gang tidligere i historien, at et hold er gået videre fra en Champions League-semifinale efter at have tabt med to eller flere mål i det første opgør.

Det skete i 2019, da netop Liverpool havde tabt med 3-0 i Barcelona, men en uge efter leverede et vildt comeback og vandt 4-0 hjemme i det engelske.

Men i stedet sidder Liverpool fortsat alene på den bedrift – og kan nu også booke flybilletterne til Paris, hvor Champions League-finalen venter den 28. maj.

Den tredje finale på fem sæsoner for Liverpool, om end det ikke fjerner noget som helst af glæden hos Liverpool-manager Jürgen Klopp.

- Det føles som den første i 20 år. Det er fantastisk, lød det umiddelbart efter kampen fra Liverpool-cheffen.

- Vi vidste, at sådan noget kan ske, men det handler om, hvordan man reagerer, når tingene ikke går din vej. Momentum gik deres vej, og hatten af for deres indsats. Vi spillede slet ikke fodbold i første halvleg, men da vi gjorde det i anden, kunne vi pludselig også score mål.

Om der så venter Liverpool og Jürgen Klopp en finale mod Real Madrid eller Manchester City, finder vi ud af onsdag aften.