Dortmund og Legia sætter målrekord i vild CL-kamp

Der blev scoret hele 12 mål, da Dortmund besejrede Legia Warszawa i Champions League-gruppespillet.

Helt tosset. 12 mål blev der scoret, da Dortmund slog Legia. (Foto: © bernd Thissen, Scanpix)

Det blev en målfest af dimensioner, da Borussia Dortmund tirsdag aften tog imod Legia Warszawa i Champions Leagues gruppe F.

Dortmund forsvarede førstepladsen med en sejr på hele 8-4, efter at tyskerne førte 5-2 ved pausen.

De 12 mål er rekord for flest scorede mål i en Champions League-gruppekamp.

I 2003/2004-sæsonen vandt franske Monaco 8-3 hjemme over spanske Deportivo La Coruña i gruppespillet.

Real Madrid vandt 2-1 ude over Sporting i den anden kamp i gruppen, så de regerende Champions League-vindere er også videre til ottendedelsfinalerne.

/ritzau/