Han kunne straks genkende omgivelserne på det billede, han havde fået tilsendt. Omridset af Annelundsbroen tonede frem på fotografiet, den bro i Rosengård-ghettoen uden for Malmø, som hans far var blevet overfaldet i med en punkteret lunge som en konsekvens.

Zlatan Ibrahimovic genkendte broen fra sit barndomskvarter, men på selve broen havde nogen hængt et skilt op, som han aldrig havde set før. Han blev overrasket, da han læste skriften på skiltet: ”Man kan tage en fyr ud af Rosengården, men man kan ikke tage Rosengård ud af en fyr”, stod der, underskrevet Zlatan.

Et udsagn, som har været en gennemgående tråd i den dna, der udgør Zlatan Ibrahimovic’ liv og karriere. Udsagnet gav pludselig mening, og bogstaverne lyste op med flammeskrift, da han i 2011 med sin klub AC Milan skulle spille en opvisningskamp mod Malmö FF i Malmø. Dér, hvor det hele begyndte for ghettodrengen. Dér, hvor sociale svagheder blev til menneskelige og fodboldmæssige styrker. Dér, hvor han fik forædlet sine fodboldegenskaber uden at miste sin identitet. En identitet, det var tid til at grunde over, nu han var tilbage i Malmø.

Det er et eventyr det hele. Det er en rejse fra ghettoen frem til en drøm … Det var mit barndomskvarter. Det var de gader, hvor det hele var begyndt, og jeg følte mig, hvordan skal jeg sige det? Stor og lille på samme tid. Jeg var helten, der vendte hjem. Jeg var fodboldstjernen, men også den skræmte dreng i tunnellen igen, ham der troede, at han ville klare sig, hvis bare han løb hurtigt nok. Jeg var det hele på en gang. (de kursive citater i denne artikel er fra biografien "Jeg er Zlatan Ibrahimovic", red.)

Bor i Zlatan-suiten

I går, tirsdag, kunne grublerierne fortsætte. Et tilbagekig på barndom, på karriere, på identitet, på sammenhænge, på livet. På at vende tilbage og på en cirkel, der slutter. Tirsdag checkede Zlatan Ibrahimovic ind på Clarion Hotel & Congress Malmö i byens centrum forud for onsdagens Champions League-kamp mellem Paris Saint-Germain i Champions League. Her er der på 23.etage opkaldt en suite efter byens ukronede konge, Zlatan-suiten. Den suite har han naturligvis fået.

Fra den 100 kvadratmeter store suite er der udsigt til byen, hvor der fra toppen af byens vartegn, skyskraberen Turning Torso, udgår et blåt lys, der danner et Z ”som Malmös egen Betlehemsstjerne”, som Aftonbladet skriver. Hotelværelset er pyntet med et stort portræt af angriberen, billeder fra Rosengård og hans biografi i boghylden. Og en ekstra lang seng. Unægtelig en anden verden end dengang han som barn sammen med sin far skulle bære en seng fra Ikea hjem, fordi de ikke havde råd til fragten.

En verden, som Zlatan Ibrahimovic aldrig misser en mulighed for at fremhæve som det grundlæggende fundament, hans succes i livet og karrieren er bygget på.

- Jeg er fra Malmø, og overalt, hvor jeg kommer, repræsenterer jeg Malmø. Jeg er blevet den, jeg er takket være Malmø; det er der, jeg er vokset op. Alt, alt, startede i Malmø. Jeg føler mig som en rigtig Malmø-dreng. Jeg bevæger mig på en Malmø-måde, jeg taler på en Malmø-måde, så alt er Malmø for mig. Det var her, jeg gik i skole, det var her, jeg hang ude med vennerne, det var her, jeg lavede dumheder, det var her, jeg på en eller anden måde var fri, siger han i et interview forud for kampen på Malmö FF’s hjemmeside.

- Det vil jo aldrig ske mere, at Zlatan kommer hjem og møder sin egen klub. Det vil blive et minde for livet, det er noget jeg skal nyde, og noget jeg aldrig vil glemme. Dette er en vision, som jeg har set frem til længe, at komme hjem og møde Malmö FF med mit hold, siger Zlatan Ibrahimovic.

Begivenheden har superstjernen besluttet sig for at dele med så mange af sine bysbørn som muligt. Zlatan har arrangeret et storskærmsarrangement på byens centrale torv, Stortorget, så alle dem, der ikke kan nyde oplevelsen på det totalt udsolgte Swedbank Stadion, kan overvære kongens genkomst.

- Jeg kan kun forestille mig, hvordan det kommer til at blive uden for hotellet, der vil blive kaos overalt. Vi skulle have haft et Colosseum, så vi kunne have fyldt det hele, siger Zlatan.

Prøv Malmö FF

Derhjemme snakkede vi ikke ligefrem som almindelige svenskere, ikke noget med: ”Skat, vil du være så sød at række mig smørret”, men snarere: ”Hent, mælken, din idiot.” Der var døre, der smækkede, og mor, der græd. Hun græd tit. Hun bankede os med grydeskeer af træ, og det skete, at de der grydeskeer gik i stykker, og så måtte jeg af sted og købe en ny.

Det var ikke meget, Zlatan havde at gøre med Malmø, hverken byen eller klubben. Hans verden begyndte og sluttede i Rosengård. En ubeskyttet tilværelse udenfor det kernesunde velfærds-Sverige. Først som 17-årig oplevede han Malmøs midtby, han så sin første svenske film som 20-årig, og selv efter Sveriges VM-bronze-triumf i 1994 kendte han ikke de svenske spillere.

Han havde travlt med andet. Primært, fodbold på gaden i Rosengård. Men også problemer som vold fra moderens side, faderen der drak og følte sig fremmedgjort af den jugoslaviske krig, forældrenes skilsmisse, stofproblemer blandt hans søskende, de sociale myndigheders advarende pegefingre, tyverier, sult og manglende omsorg. Speciallærere og krav om psykiatrisk behandling fra hans skole.

En fragmenteret og kaotisk verden, hvor fodbolden var det holdepunkt, som Zlatan kunne hægte sig fast i og centrere sin tilværelse omkring. Hans første klub hed MBI, Malmö Boll och Idrottsförening, han skiftede klub til FBK Balkan, hvorefter han rykkede videre til BK Flagg. Han surfede rundt mellem Malmøs små klubber, og i slipstrømmen på hans hærgen på fodboldbanerne flød altid et hav af beskyldninger fra trænere, spillere og forældre om et for stort ego, der ikke hørte til på en fodboldbane.

Midt imellem alkoholtågen og den jugoslaviske folkemusik, skete på et tidspunkt noget yderst usædvanligt i det Zlatanske hjem. Far Sefik viste pludselig interesse for sin søns liv, og fik stillet spørgsmålet om, det ikke var på tide, at Zlatan skulle spille i en storklub som Malmö FF. Interessen nærmest chokerede Zlatan, men når faren endelig tog initiativ til noget konstruktivt i forhold til sønnens liv, var Zlatan ikke den, der gik imod. Han anede ikke, hvor Malmö FF havde klublokaler, han anede faktisk intet om klubben. Men Zlatan fandt klubben, der blev hans sidste klub i Sverige.

Far, vær sød mod Malmö

I Malmö FF var det alvor. Jeg var tretten dengang, og der var i forvejen et par udlændinge, blandt andet Tony. Ellers var det kun svenskere, en del var Linhamn-typer, overklasseunger. Jeg følte mig som en Marsmand…Det begyndte at ulme blandt svenskerne. Deres forældre ville have mig væk, og jeg tænkte for tusinde gang: Jeg giver fanden i dem. En eller anden idiot af en far på holdet gik rundt med en liste. Zlatan skal væk fra holdet, stod der, og alle mulige idioter skrev under på det papir. Træneren rev papiret i stykker.

Han ved det godt. Alle ved det. Selv om Malmö-træner Åge Hareide rituelt slår fast, at PSG har 10 andre spillere, man skal holde øje med, så er omfanget af Malmö FF’s muligheder i kampen afhængig af, om Zlatan har en god aften på Swedbank Stadion.

- Det er altid svært med dygtige spillere, for hvis man gør én ting, finder de altid en anden løsning, og han har jo en fantastisk teknik og fysik og derudover har en fænomenal sparketeknik, så vi må forsøge at holde ham langt væk fra vores mål, siger Hariede til DR og fortsætter:

- Men det bliver en flot dag for Malmø, og han har jo også sørget for storskærm på torvet, så det bliver rigtigt fint både for ham og for byen. Jeg håber ikke, at han kommer til at betyde vældigt meget. Sidst, vi havde en stor stjerne på besøg, var, da Ronaldo og Real Madrid kom hertil, og der var rigtigt meget snak om ham. Det er det samme med Zlatan, men vi skal koncentrere os om vores eget hold og sørge for, at vi er beredt på både hans kvalitet og alle de andre kvalitets-spillere hos Paris, siger den norske træner.

For Zlatan Ibrahimovic selv er der ingen nåde. Barndomsklub eller ej, han vil vinde kampen for enhver pris. Med ”Je suis Paris” på brystet af trøjen, træder han sammen med sine holdkammerater ind med intentionen om en lindrende sejr til den stadigt terrorblødende by.

- Jeg tager med mig al den energi, alt det pres, alt det alle venter på; at få alt dette ud gennem mit spil; at dele al spilleglæden ud til alle, som kommer. Nu repræsenterer jeg PSG, og jeg vil gøre alt for at vinde for PSG og for at score. I 90 minutter er jeg en maskine, der skal gøre mit job, siger Zlatan, selv om en af hans sønner vil det anderledes.

- Maximilian sagde: ”Far, du skal være sød mod Malmö”, mens Vincent var mere til PSG. Det varierer. Men inderst inde er de Malmö-fans. Jeg har forsøgt at forklare dem, at selv om de er vokset op i Paris, Milano og Barcelona, er det Malmø, som er vores rigtige hjem. Helena og jeg forsøger hele tiden at forklare dem det.

Mit største øjeblik

De der tricks havde jo altid været min måde at blive set på…i juniorrækken havde jeg fået mest ballade over det og havde måttet høre forældrene jamre: Åh, nu dribler han igen! Han spiller ikke for holdet og alt det der. Men nu kom der jubel og klapsalver fra lægterne, og jeg fattede med det samme, at det her er min chance…nej, jeg indordnede mig ikke, jeg ville være anderledes.

Han blev rasende hver gang. Og det skete tit, at Zlatan blev udeladt fra truppen eller sat på bænken på Malmös juniorhold (spillere op til 18 år, red.). For eksempel ved sverigesmesterskaberne for juniorer, hvor Zlatan ikke blev udtaget. Han var for uligevægtig og skældte for meget ud på banen, mente man. Malmö vandt guld uden den iltre angriber.

I 1970’erne, da Zlatans far var kommet til landet fra Jugoslavien, var Malmö FF noget af det fineste, Sverige fodboldmæssigt kunne byde på. Mesterskaber – klubben er den klub med flest trofæer i Sverige - og ikke mindst en finaleplads i hvad der svarer til vore dages Champions League, stadig den eneste nordiske klub, der har præsteret det. Man hentede spillere udefra og var i det hele taget et lyseblåt lyspunkt midt i en grå skandinavisk fodbold-ynk.

I 1990’erne opstod problemerne for den skånske stolthed. Klubben havnede i økonomiske uføre, og man præsterede så dårligt, at man risikerede at rykke ned fra Allsvanskan. Man havde ikke råd til at købe nye spillere, og derfor kiggede man mod junior-holdet, hvor Zlatan ofte sad på bænken.

Det afholdt ikke A-holdets træner Roland Andersson fra at henvende sig til Zlatan med beskeden om, at ”nu er det på tide, du stopper med at spille med småungerne”. Det gjorde Zlatan, men han stoppede dog ikke med sine manerer: Han kortede løberuterne af, han skældte ud på de ældre spillere, og han nægtede at bære bolde og toppe. En attitude boblende af hed Balkan-blod.

Debuten kom som syttenårig mod Halmstad i en nedrykningskamp. Zlatan kom ind med et kvarter tilbage, men Malmö FF tabte, og for første gang i 64 år skulle klubben spille i næstbedste række, Superettan. Men Zlatan var glad. Han var på førsteholdet, fik meget spilletid og havde derfor mulighed for at udvikle sig. Desuden var hans far var for første gang kommet til stadion for at se en kamp.”Jeg fik min far tilbage, et af mine største øjeblikke”, som Zlatan har sagt.

I sin første kamp i Superettan fik han et gult kort for at slå en modspiller i ryggen, og skænderiet med både dommer og træner havnede i de svenske medier. Men der stod hurtigt 12 mål uden for Zlatan Ibrahimovic’ navn på Superettans topscorerliste, Malmö FF’s topscorer. Han begyndte at lave trick-mål, opfindsomme driblinger og leverede så småt sine orale guldkorn til pressen. Ude mod Västerås scorede han i overtiden ved at vippe bolden over sig selv og et par modspillere, bl.a. den senere landsholdsspiller Majstorovic og trillede afsluttende, kynisk bolden i mål. Medierne begyndte at skrive om ”Superprimadonnaen i Superettan”, de første skilte på lægterne med påskriften ”Zlatan er Kongen” manifesterede sig, og fanklubben fyldtes pludselig med kvindelige medlemmer.

Malmö FF rykkede atter op i Allsvenskan, Zlatans talent og temperament kogte videre på højeste blus, mens de udenlandske klubber begyndte at røre på sig. Sportschef Hasse Borg var ikke i tvivl, han havde en usleben diamant mellem sine hænder, og sportschefen tog Zlatan under sine vinger, gav ham ansvar, forsøgte at forfine ham og gøre ham salgsklar. Men sportschefen ville ikke sælge. Endnu.

Jeg er Maximus

Der var ingen film, jeg elskede mere end Gladiator, og her er en scene, alle kender den vist, hvor kejseren kommer ned i arenaen og beder gladiatoren at tage masken af, og gladiatoren gør det og siger: ”My name is Maximus Dedimus Meridius…And I will have my vengeance, in this life or the next.” Det var sådan, jeg følte mig eller ønskede at føle mig, jeg ville stå der over for hele verden og vise alle dem, der havde tvivlet på mig, hvem jeg i virkeligheden var, og jeg kunne ikke forestille mig, hvem der skulle stoppe mig.

Han havde ikke regnet med at skulle møde sin barndomsklub i Champions League. Malmö FF er nået langt siden nedrykningen, og med to mesterskaber og efterfølgende CL-kampagner i de senere år, er det igen blevet et af Sveriges store hold. En succes, Zlatan under sin tidligere klub.

- Malmø har altid haft gode fans. Da vi spillede i næstbedste række begyndte tilskuer-festen for alvor, og som jeg har set det, så er fansene 200 procent bag holdet. Havde jeg været i Malmö FF, havde jeg klart sagt, at vi skal videre i CL, vi skal vinde CL. Det er sådan, skal man tænke som fodboldspiller for at nå langt, siger Zlatan Ibrahimovic og fortsætter:

- Men realistisk tror jeg ikke, de kommer videre. Men man skal vende den om. For Malmö er det lærepenge at være med i CL. At møde disse hold, at se hvordan det er, at høre hymnen inden kampen, at folk kan komme til en arena i deres hjemby for at se en CL-kamp, at kunne se Real Madrid og PSG i sin egen by. Hvor ofte sker det? Ikke ofte. Det er disse momenter, man vil huske i lang tid fremover i denne by. Det er de billeder, man vil hænge op på gangene på stadion og kigge på i fremtiden, siger han.

85 millioner-drengen

Jeg har sagt en del shit om Malmö FF gennem årene, men jeg elsker også klubben, og jeg glemmer ikke den dag, vi kom til Malmö (med Milan, red.). Hele byen gav mig et kæmpe knus. Det var ligesom et karneval. Der var kaos overalt, og afspærringer og hysteri og store menneskemængder. Folk hoppede og vinkede og råbte og skreg, når de så mig. Alle ventede på Zlatan, og jeg har løbet ind på mange arenaer, der har været ekstatiske og på kogepunktet. Men det der var noget særlig. Det var før og nu på én gang.

Den danske Ajax-scout, John Steen Olsen, var ikke i tvivl. Han tøvede ikke med at anbefale den hollandske storklub med at købe den 19-årige Zlatan Ibrahimovic. Hele Ajax-ledelsen drog til La Manga, hvor Malmö FF var på træningslejr forud Malmö FF’s comeback i Allsvenskan. I sydens tørre varme scorede Zlatan blandt andet et af sine Youtube-legendariske mål, og den hollandske cheftræner Leo Beenhakker skrev imponeret en check på 85 mio. svenske kroner ud, hvoraf Zlatan skulle have 10 procent.

Forud for La Manga havde Zlatan og sportschef Hasse Borg foretaget en rundtur til klubber som Arsenal, Monaco og Verona uden at have fået en kontrakt med retur. Kontrakten med Ajax blev underskrevet på et hotel i Malmø i 2001, hvor Zlatan i lobbyen mødte en af sine veninder, Cecilia, fra Rosengård. Efter en stille undren over, hvad en pige fra Rosengård lavede på et så fint hotel, kom han i tanke om, at hendes job var at gøre rent på det fine hotel. To skæbner fra ghettoen på samme sted på vej i hver sin retning. Minutter efter mødet med veninden underskrev Zlatan kontrakten.

Inden skiftet skulle angriberen spille sæsonstarten for Malmö FF. I premieren mod AIK, hvor et fyldt stadion var kommet for at se ”85 millioner-drengen”, scorede han to mål og gav dermed svar på tiltale til dem, der mente, at han ikke var sit prisskilt værd. Men Zlatans opførsel i klubben blev værre, blodet kogte videre, og efter et par røde kort og skænderier med træneren, var det tid til den sidste kamp for Malmö. Men Zlatan stod ikke på holdkortet.

På grund af hans opførsel blev han ikke udtaget til kampen, og i stedet blev en rasende Zlatan kaldt op på Hasse Borgs kontor, hvor ledelsen præsenterede ham for en krystalbold i afskedsgave. Zlatan smed den demonstrativt på bordet med ordene: ”Det her er jeres tak for 85 mio. kroner? Jeg vil ikke have den, I kan beholde den”. Hvorefter han gik. Det var hans afsked med klubben.

Den klub, han senere beskyldte for at have snydt ham i forbindelse med kontrakten med Ajax. Zlatan Ibrahimovic fandt hurtigt ud af, at selv om han var en af de dyreste spillere på Ajax-holdet, var han den dårligst betalte. Derudover manglede han stadig at få nogle procenter af salgsprisen.

Zlatan beskyldte åbent sportschef Hasse Borg for at have snydt ham, og der har været isnende kulde mellem de to lige siden. Selv da de to var alene i en elevator i Ungarn på en landsholdstur, sagde en kold Zlatan ikke et ord til en fortvivlet Hasse Borg. Først da Zlatan Ibrahimovic i august 2011 kom med Milan til byen for at spille opvisningskampen mod Malmö FF, der på det tidspunkt havde skiftet hele ledelsen ud, skete der en forbrødring mellem Zlatan og Malmö FF. Malmö betalte angiveligt 10 mio. svenske kroner for den kamp. De to af dem gik til Zlatan.

Det gav mig et kick, og da jeg mødte gutterne på holdet, så jeg på dem. De tænkte, hvad fanden sker der her? Normalt dukker der nogle få fans op for at overvære landsholdstræningen. Nu kom der seks tusinde til en enkelt lille landsholdssamling i Malmö, og jeg sagde helt roligt: Velkommen til min verden. (i september 2010, da det svenske landshold trænede i Malmø, red.)

Kilder: ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic" af David Lagercrantz, Aftonbladet, Sydsvenskan, Expressen, L’Equipe, Dagens Nyheter