Spanien er en af de nationer, der har sat sit tydeligste aftryk på international fodbold. Eksempelvis har Real Madrid og FC Barcelona med henholdsvis ni og fire sejre i den europæiske mesterholdsturnering altid hørt til blandt verdens største og mest succesfulde klubber.
I denne sæson kan det i teorien tilmed ende med en ren spansk Champions League-finale. Real Madrid er allerede videre til kvartfinalerne, mens FC Barcelona hjemme på Camp Nou i aften skal vende AC Milans 2-0-gevinst for to uger siden til samlet triumf.
Efter årtier med mange skuffelser har Spanien siden 2008 også haft verdens bedste landshold med tre slutrundetriumfer i træk. Og kigger man på antallet af succesfulde klassespillere er der i øjeblikket heller ikke nogen nationer, der kan hamle op med Spanien. Iker Casillas, Xavi, David Villa, Andres Iniesta og Sergio Ramos er blot nogle af de mange navne, og der er hele tiden nye på vej.
Politisk har Spanien derimod endnu ikke sat sit aftryk på de allerstørste poster. Det internationale fodbold-forbund FIFA og det europæiske fodbold-forbund har eksisteret siden henholdsvis 1904 og 1954, og endnu har der ikke været en spansk præsident nogen af stederne.
*****
Men også her er Spanien nu på vej til at sætte et tydeligt aftryk, og manden, der formentlig sørger for det, er Angel Maria Villar. Det er måske ikke et navn, som de fleste fodboldinteresserede verden over kan nikke genkendende til, medmindre man følger med i international fodboldpolitik. Men der er altså store chancer for, at den 63-årige spanier om to år enten bliver præsident for FIFA eller UEFA.
Faktisk er Angel Maria Villar allerede en mand med meget stor indflydelse. Han har eksempelvis været formand for det spanske fodbold-forbund siden 1988, og er i denne omgang valgt frem til 2016. I UEFA har han siddet i eksekutivkomiteen siden 1988, og FIFAs eksekutivkomité har han været medlem af siden 1992.
Ser man bort fra siddende præsidenter, tidligere stjerner og dem, der har været indblandet i skandaler, er det dog sjældent, at sportspolitikere rundt om i verden tiltrækker sig ret meget opmærksomhed, og derfor har Angel Maria Villar heller ikke trukket så mange af de store overskrifter – endnu.
*****
Men hvordan kan det være, at Angel Maria Villar er inde i billedet til præsidentposten i både UEFA og FIFA?
Det er han, fordi Sepp Blatter stopper som præsident for FIFA i 2015, og her er den nuværende UEFA-præsident Michel Platini favorit til at overtage posten. Bliver det tilfældet, er vejen til UEFAs toppost altså åben for spanieren. I UEFA er der præsidentvalg samme år.
Det er blot ikke sikkert, at Michel Platini ønsker at blive FIFA-præsident og takker han nej, ja, så er det vejen til FIFAs toppost, der pludselig ligger åben for Angel Maria Villar.
*****
I almindelig politik er det normalt, at man lang tid i forvejen melder sig på banen, hvis man ønsker at blive valgt til en vigtig post. Ofte er der også regler, der kræver det. Anderledes er det desværre i sportspolitik, hvilket er med til at give sportspolitik et udemokratisk skær. Her er det nemlig meget almindeligt, at en person først meget sent dukker op som kandidat, fordi det som regel er det mindst skadelige for ens kandidatur.
Det vigtigste er nemlig at samle et flertal bag sig, og det er tit klogest at gøre det i kulisserne, så modstanderne ikke kender til planerne og dermed heller ikke kan skades ens muligheder.
Det bedste eksempel i nyere tid er fra 1998, hvor mange troede, at UEFA-præsident Lennart Johansson skulle afløse brasilianeren Joao Havelange på præsidentposten i FIFA. Men så meldte den daværende FIFA-generalsekretær Sepp Blatter pludselig ud, at han ville være præsident, og han vandt derpå en overraskende sejr.
Der gik, og der går fortsat historier om, hvordan Sepp Blatter især sikrede sig sejren via udlevering af brune kuverter til fattige medlemslande. Men sejren blev også sikret, fordi han i det skjulte sikrede sig stemmer fra lande, som Lennart Johansson var overbevist om, at han ville få stemmer fra. Som eksempelvis Danmark.
Med andre ord var Lennart Johansson ikke velforberedt på et kampvalg mod Sepp Blatter, og det var stærkt medvirkende til, at han ikke blev valgt.
*****
Derfor vil det også være dumt af Angel Maria Villar allerede nu at udtale, at han gerne vil være præsident – i enten UEFA eller FIFA. I mine og mange andres øjne er han dog - udmelding eller ej - allerede favorit til at få den post, som Michel Platini ikke er interesseret i at få.
Når det handler om præsidentposten i FIFA kunne det i teorien endda ende med et kampvalg mellem Michel Platini eller Angel Maria Villar.
Sepp Blatter har nemlig pointeret, at spanieren kunne blive en rival til Michel Platini. Men jeg har uhyre svært ved at forestille mig, at de vil gå efter den samme post - når der kan være en til dem begge.
*****
Tidligere nævnte jeg, at Spanien aldrig har haft en præsident for FIFA eller UEFA. Spanien har derimod haft en mand siddende på den vigtigste præsidentpost i hele sportens verden, idet Juan Antonio Samarach på godt og ondt var præsident for den internationale olympiske komité IOC fra 1980 til 2001.
Men heldigvis har Angel Marie Villar en ganske anden profil end den magtbegærlige Juan Antonio Samaranch, der undervejs i karrieren støttede den fascistiske general Fransisco Franco, der var Spaniens udemokratiske leder fra 1936 til 1975.
Angel Maria Villar er født og opvokset i Bilbao og spillede i mere end 10 år for Athletic Bilbao. Han opnåede 22 landskampe som midtbanespiller uden at opnå den store stjernestatus. Faktisk havde hans største præstation som spiller politisk karakter, idet han i 1978 var med til at oprette den spanske spillerforening.
Derefter tog Angel Maria Villars politiske karriere fart, og en af hans største succeser har været at få hele Spanien til at fungere som en helhed. Det er ikke sikkert, det var sket, hvis han var kommet fra Madrid eller Barcelona.
Derfor er der også mange, der først og fremmest peger på Angel Maria Villar som årsagen til, at spansk fodbold på landsholdsplan de seneste 20 år har haft massiv succes. Først på ungdomsplan og siden 2008 altså også på A-landsholdsplan.
Angel Maria Villar har altså vist, at han evner nogle vigtige ting, der kan gøre ham til en god præsident. Han kan skabe et fundament for sportslig succes. Han kan skabe politisk ro og få traditionelle modstandere til at samarbejde. Og han har ikke behov for at profilere sig selv.
Og jeg ser i hvert fald gerne, at Angel Maria Villar bliver præsident i 2015. Uanset om det bliver for UEFA eller FIFA.
*****
Præsidenter for FIFARobert Guerin, Frankrig 1904-1906. Daniel Burley Woolfall, England 1906-1918. Jules Rimet, Frannkrig 1921-1954. Rodolphe William Seeldrayers, Belgien 1954-1955. Arthur Drewry, England 1955-1961. Sir Stanley Rous, England 1961-74. João Havelange, Brasilien 1974-98. Sepp Blatter, Schweiz 1998-2015.
Præsidenter for UEFA
Ebbe Schwartz, Danmark 1954-1962. Gustaw Wiederkehr, Schweiz 1962-1972. Artemio Franchi, Italien 1973-1983. Jacques Georges, Frankrig 1983-1990. Lennart Johansson, Sverige 1990-2007. Michel Platini, Frankrig 2007-2015.