Den 24. februar gik Mykola Matviienko forholdsvis tidligt til køjs med sin kone og sin lille datter.

Han var træt, og han ville gerne være helt frisk til træningen dagen efter i sin ukrainske klub Shakhtar Donetsk. Topkampen mod rivalerne fra Dynamo Kiev var på programmet nogle uger senere, og kun to point adskildte de to ukrainske fodboldklubber.

Få timer senere blev han og hans familie dog vækket af et stort brag i deres lejlighed i Kiev.

- Jeg hørte eksplosioner uden for vinduet, og vi hoppede ud af sengen med det samme. Vi tilbragte resten af natten i vores bil, indtil vi fik beskeden om, at Kiev var under angreb, og vi måtte flygte, fortæller forsvarsspilleren til DW Sport.

Den nat invaderede russiske styrker den ukrainske hovedstad, og derfor glemte Matviienko hurtigt alt om fodboldstøvler og forsvarspligter. Nu var hans vigtigste opgave at trykke speederen i bund og nå til den polske grænse for at redde sig selv og sin familie.

Det lykkedes heldigvis.

Familien kom i sikkerhed, mens Kiev blev bombet af russiske missiler - og topkampen mod Dynamo Kiev af naturlige årsager blev suspenderet.

Fodbold skal løfte nationens moral

Siden da er Matviienko vendt tilbage til Kiev. Og fodbolden er genopstartet.

I august valgte de ukrainske myndigheder og fodboldforbundet nemlig at genoptage den bedste ukrainske fodboldrække - af flere årsager.

For det første havde ukrainske styrker fået kontrol over hovedstaden og regionerne omkring Kiev siden angrebet i februar.

For det andet ville myndighederne og forbundet gerne bruge fodbolden til at distrahere befolkningen fra krigens rædsler - og løfte nationens moral ved at vise fodboldkampe i fjernsynet igen.

- Mange soldater, som befinder sig ved frontlinjen og kæmper for Ukraine, har spurgt os, om vi ville genopstarte fodbolden igen. Præsident Volodymyr Zelenskiy har også presset på, udtaler fodboldforbundets formand, Andriy Pavelko til Reuters.

Og for det tredje havde Shakhhar Donetsk brug for kamptræning.

Klubben overtog en plads i dette års Champions League-gruppespil, efter alle russiske hold blev smidt ud af UEFA's turneringer. Men ud over nogle venskabs- og velgørenheds-kampe i andre europæiske byer har Shakhtar ikke spillet betydende kampe siden december sidste år.

Lyt efter luftsirener

Den 23. august stod Mykola Matviienko og resten af Shakhtar-holdet derfor klar til at spille første kamp i den ukrainske liga, da de mødte Metalist 1925.

Kampen endte 0-0 og blev færdigspillet på de planlagte 90 minutter.

Men det er på ingen måde en selvfølge for Shakhtar og de resterende 15 hold i ligaen, at en kamp er færdig efter halvanden time.

Eller at træningerne kan gennemføres efter tidsplanen.

Krigen er stadigvæk en virkelighed, og derfor skal alle stadions have beskyttelsesrum indbygget, hvis luftsirenen pludseligt lyder, når russiske missiler og bomber lurer i baggrunden.

I den sidste træning inden kampen mod Metalist 1925, måtte Matviienko og resten af holdet spurte ned i beskyttelsesrummet, da sirenen pludseligt lød.

Først da militæret, der skal være på plads til alle træninger og kampe, gav grønt lys, måtte spillerne igen kommer ud på grønsværen og lytte til trænerens dessiner.

Sådan så det ud, da Shakhtar Donetsk var med til at genstarte den ukrainske liga i august.

Nomadeliv siden 2014

Shakhtar Donetsk-spillerne er dog efterhånden vant til at omstille sig til nye omgivelser og situationer.

Klubben hører til i Donbass-regionen i det sydøstlige Ukraine, og siden 2009 spillede holdet deres kampe på det topmoderne Donbass Arena, der også husede EM-kampe i 2012 under slutrunden i Polen og Ukraine.

Men i 2014 måtte Shakhtar-spillerne og resten af klubben flygte fra stadionet og byen, da pro-russiske seperatister, der var støttet af den russiske præsident Vladimir Putin, overtog kontrollen i regionen og erklærede Donbass uafhængigt af Ukraine.

Mykola Matviienko var på det tidspunkt 17 år gammel og spillede på klubbens talentfulde U19-hold.

Den store ambition var at slå igennem på førsteholdet og spille på det store stadion. Men hurtigt blev hans hverdag forandret markant.

- Dagen inden krigen i Donetsk startede, var jeg lige kommet hjem fra sommerferie med toget. Dagen efter var togstationen fuldstændig ødelagt af bomber. Jeg plejede at tage på Donbass Arena som teenager, og min drøm har altid været at spille på dette fantastiske stadion, siger Matviienko, der måtte flygte væk fra Donetsk med sin familie.

Shakhtar måtte også forlade byen og finde et andet sted at spille.

I starten flyttede klubben vest på, hvor man spillede kampe i Lviv. Og siden 2018 har hovedstaden Kiev været hjemmebanen.

Men når Shakhtar onsdag aften spiller første hjemmekamp i gruppespillet i Champions League, bliver det på en helt fjerde hjemmebane.

Fra brasiliansk til ukrainsk kerne

Det europæiske fodboldforbund kan ikke garantere for sikkerheden i Ukraine, og derfor har Shakhtar Donetsk været nødsaget til at låne Legia Warszawas arena i den polske hovedstad, når skotske Celtic kommer på besøg.

Og det er ikke tilfældigt, at valget er faldet på et polsk stadion. Det fortæller klubbens sportsdirektør Darijo Srna til AP.

- Det mindste, vi kan give tilbage til Polen, er Champions League-fodbold i deres hovedstad. Polen åbnede døren for det ukrainske folk, da de havde mest brug for det. De åbnede deres hjerter for Ukraine, siger kroatiske Srna, der selv tørnede ud for Shakhtar i 15 sæsoner i sin aktive karriere.

Srna indrømmer, at hans forventninger ikke var skyhøje op til Champions League-starten grundet, at holdet har ændret sig meget, siden krigen brød ud i februar i hele Ukraine.

Shakhtar er kendt for at have en brasiliansk kerne for at øge niveauet på holdet. Tidligere har spillere som Douglas Costa, Fred, Willian og Fernandinho alle tørnet ud for den ukrainske klub - og denne brasilianske opskrift har givet klubben masser af succes - blandt andet et Europa League-trofæ i 2009.

Men på grund af krigen i Ukraine har alle udenlandske spillere fået lov til forlade ukrainske klubber nemmere end normalt.

Nu er der ingen brasilianere på Shakhtars hold, der mest af alt består af ukrainere, hvor der er flere unge og urutinerede spillere med ukrainsk pas med på holdet.

Derfor var Darijo Srna da også overrasket over, at Shakhtar kunne slå tyske RB Leipzig på udebane med hele 4-1 i den første gruppekamp.

- Jeg var målløs. Det var en kæmpe sejr for os, men en endnu større sejr for det ukrainske folk, siger han.

Mykola Matviienko var også imponeret over sit mandskab, og han glæder sig også til at spille onsdagens Champions League-kamp mod Celtic på Legia Warzawas stadion.

Men han drømmer stadig om at vende tilbage til Donetsk og klubbens rigtige hjemmebane, hvor han aldrig har fået lov til at spille på grund af krigen i Ukraine.

- Drømmen er at spille på Donbass Arena igen. Vi tror allesammen på, at det skal ske igen en dag, siger han.