OVERBLIK Disse ni klubber er videre i Champions League

Yderligere fire klubber kvalificerede sig onsdag til 1/8-finalerne i Champions League.

Atletico Madrid er en af de ni klubber, der er klar til 1/8-finalerne. (Foto: © JUAN MEDINA, Scanpix)

Ni hold er nu helt sikkert videre til 1/8-finalerne i Champions League efter onsdagens gruppekampe.

Juventus kom videre fra gruppe D med en 1-0-sejr hjemme over Manchester City, mens Paris Saint-Germain er videre fra gruppe A efter en sikker 5-0-sejr ude over Malmö FF.

Endelig kom både Atlético Madrid og Benfica videre fra gruppe C. Spanierne vandt 2-0 hjemme over Galatasaray, mens Benfica spillede 2-2 ude mod FC Astana.

De ni klubber, som er videre fra gruppespillet

Gruppe A: Real Madrid og Paris Saint-Germain

Gruppe C: Atlético Madrid og Benfica

Gruppe D: Manchester City og Juventus

Gruppe E: FC Barcelona

Gruppe F: Bayern München

Gruppe H: Zenit St. Petersburg

/ritzau/