Det er blevet en ting i optaktsprogrammer i fjernsynet til de største fodboldkampe, at man skal se spillerne ankomme til stadion. Typisk med obskurt store høretelefoner, en lille moderigtig håndtaske og en næsten overjordisk attitude. Det kan man mene om, hvad man vil, men som seer skal man altså bevidne, at spillerne går de få skridt ud af spillerbussen og ind i omklædningsrummet.

Men fænomenet er altså en ting, og det har de største klubber også selv fundet ud af og følgelig har de fleste af dem lokket sponsorater ud af store modehuse, der bruger spillerne som reklamesøjler foran de millioner af seere, som intenst følger med på den anden side af skærmen.

I storklubben Paris Saint-Germain er det for eksempel Hugo Boss, der sørger for at spillerne ser skarpe ud inden kamp. Og det gælder ikke bare Neymar og Kylian Mbappé, og hvad klubbens andre store stjerner ellers hedder, det gælder også kvinderne i Paris Saint-Germain Féminines.

Og det er jo egentlig meget naturligt, kan du sidde og tænke, men i en fodboldverden, der er så stramt drevet af sammenhængen mellem eksponering og reklameindtægter, er det alligevel bemærkelsesværdigt.

Kvinderne bliver nemlig - modsat mændene - ikke fulgt ind af døren fra spillerbus til stadion af sultne kameraer. I hvert fald slet ikke i samme omfang.

At klubbens danske spiller, 20-årige Signe Bruun, som noget af det første efter hendes skifte fra Fortuna Hjørring til PSG i sommer blev sendt i Hugo Boss-butikken for at få skræddersyet et jakkesæt, fortæller derfor historien om en klub, der ikke bare har et kvindehold for den brandværdi, der kan ligge i at have både et herre- og kvindehold. PSG tager tværtimod kvinderne ekstremt seriøst.

- Det er super fedt at være her, og det er klart et step op i forhold til dér, hvor jeg spillede før. Alt er mere professionelt, og der er mange flere ressourcer her. Det er næsten for nemt, fordi det hele er gjort, så det er allermest optimalt for os, siger Signe Bruun.

Europæisk tendens

Paris Saint Germains kvindehold blev etableret i starten af 90’erne, men klubben følger alligevel en tendens i europæisk fodbold, der de seneste ti år har set flere og flere af største klubber etablere kvindehold.

Først efter 2011, hvor en gruppe af investorer fra Qatar, købte sig ind i klubben, er der nemlig også kommet ambitioner om international succes til klubbens kvindehold.

- Klubben vil vinde, sådan kan man sige det kort. Dag jeg skrev kontrakt, sagde en af lederne, at de gerne skulle vinde Champions League, før herrerne gør det, fortæller den 20årige angriber.

Lige nu deler Signe Bruun ikke træningsanlæg med herreholdet, men det er faktisk planen, at både de parisiske mænd og kvinder skal træne samme sted om et par år på et nyt anlæg. Dermed ikke sagt, at forholdene ikke allerede er professionelle for kvinderne. Det er de i høj grad.

Til hver træning er der tilknyttet to fysioterapeuter, der våger over begivenhederne på træningsbanen. Flere læger står klar, så snart spillerne får skavanker. Diætister lægger kostplaner, fodbehandlere nurser om fusserne, og dertil kommer hele den fodboldfaglige stab. Sidste gang, Signe Bruun rejste med PSG til en Champions League-kamp, kunne hun tælle til lige så mange personer, der arbejdede omkring holdet, som spillere.

- Det er specielt at være en del af så stor en klub, og jeg kan også mærke, at det føles mere som et job. Vi er i klubben i flere timer, end jeg var vant til at være i Fortuna.

Og professionaliteten i PSG strækker sig også ud over det, der foregår i og omkring grønsværen.

- Det er en klub, som har fokus på mennesket og tager hensyn til os – og det er jeg blevet positivt overrasket over. De har for eksempel fundet et sted at bo til mig og sørget for, at lejligheden er i orden, og jeg har også fået en fransklærer stillet til rådighed. Og trænerne spørger tit om, hvordan det går, og er der det mindste, står de klar til at hjælpe. Så det er trygt, når nu man er taget afsted fra Danmark og godt kan føle, at det hele egentlig er lidt utrygt.

Signe Bruun er et kæmpetalent og fik tidligere på året DBU’s talentpris. Som bare 19-årig fik hun debut på A-landsholdet, og nu lever hun altså en tilværelse på fodboldens første klasse.