Chile i ekstase over finaleplads i Copa America

To mål af Vargas sikrer Chile semifinalesejr mod Peru. Nu venter Argentina eller Paraguay.

  • Chile's Eduardo Vargas var naturligt glad efter Chiles sejr i semifinalen. Foto: REUTERS/Ivan Alvarado (Foto: © IVAN ALVARADO, Scanpix)
  • Peru's Carlos Zambrano fik rød kort i kampen. Foto: REUTERS/Ivan Alvarado (Foto: © IVAN ALVARADO, Scanpix)
  • Chile's angriber Eduardo Vargas fejrer sejren med Charles Aranguiz og Arturo Vidal på toppen. Foto: AFP PHOTO / RODRIGO ARANGUA (Foto: © RODRIGO ARANGUA, Scanpix)
  • Peru's Pedro Gallese må kigge forgæves efter bolden, da Chile's Eduardo Vargas scorede under semifinalen. Foto: REUTERS/Marcos Brindicci (Foto: © MARCOS BRINDICCI, Scanpix)
  • Perus fans havde ikke den bedste aften. Foto: REUTERS/Paco Chuquiure (Foto: © STRINGER/PERU, Scanpix)
  • Til gengæld var der fuld knald på festen i hjemlandet Chile, der er vært for turneringen. Foto: REUTERS/Mariana Bazo (Foto: © MARIANA BAZO, Scanpix)
  • Fest og farver i gaderne efter finalepladsen er en realitet REUTERS/Carlos Garcia Rawlins (Foto: © Carlos Garcia Rawlins, Scanpix)
  • Chiles Eugenio Mena og David Pizarro fejrer sejren, mens Perus Josepmir Ballon er bitter efter nederlaget. Foto: REUTERS/Henry Romero (Foto: © HENRY ROMERO, Scanpix)
  • Perus Luis Advincula har svært ved at forstå, at de missede finalen i Copa America. Foto: REUTERS/Marcos Brindicci (Foto: © MARCOS BRINDICCI, Scanpix)
  • Chiles angriber Eduardo Vargas takker de højere magter for sejren mod Peru. Foto: AFP PHOTO / MARTIN BERNETTI (Foto: © Martin Bernetti, Scanpix)
1 / 10

Værtsnationen Chile er i finalen ved Copa America i fodbold efter en 2-1-sejr over Peru natten til tirsdag dansk tid.

Første halvleg af kampen, der blev spillet i hovedstaden Santiago, blev dramatisk og underholdende.

Peru startede bedst, men blev i det 20. minut ramt af en udvisning, da Carlos Zambrano fik det røde kort efter en alt for voldsom tackling af Charles Aranquiz.

Tre minutter før pausefløjtet bragte Eduardo Vargas hjemmeholdet foran 1-0 på en kontroversiel scoring. Tv-billeder viste, at Vargas stod offside, da han tæt på målet prikkede bolden ind.

Scorede i eget net

Peru kom tilbage i kampen et kvarter efter pausen, da holdet fik udlignet på et selvmål af Chiles Gary Medel, der var så uheldig at dirigere et indlæg fra Peru ind i sit eget net.

Men bare fire minutter senere bragte Eduardo Vargas igen Chile foran med en scoring, der nok ikke er set bedre i hele turneringen.

Den 25-årige angriber erobrede bolden ved midterlinjen og i fuld fart hamrede han fra over 20 meters afstand bolden ind i det ene målhjørne bag Pedro Gallese i Perus mål.

I finalen skal Chile møde enten Argentina eller Paraguay, der mødes natten til onsdag dansk tid.

Copa America blev afviklet første gang i 1916, men det er endnu ikke lykkedes Chile at vinde turneringen. Det er første gang siden 1987, at Chile er i finalen.

/ritzau/AFP