Sikke en assist! Belgiske Tessa Wullaert med flot kig-væk-aflevering

Det er spil fra allerøverste hylde i kampen mellem Frankrig og Belgien.

Tessa Wullaert (9) lavede en knivskarp til Janice Cayman (11), der flot scorede til 11.

Der var vigtige point på spil for Frankrig og Belgien i gruppespillet ved EM-slutrunden for kvinder.

Frankrig fik dog den bedste start på opgøret, da Kadidiatou Diani gjorde det til 1-0.

Belgierne havde dog mest brug for pointene, og i slutningen af første halvleg går det den rigtige vej. Med en vidunderlig kig-væk-assist fra Tessa Wullaert kunne Janice Cayman flot putte bolden i nettet til 1-1. Den assist kan du se i videoen i toppen af artiklen.

Som en kold spand vand i hovedet scorede franske Ouleymata Sarr få minutter efter til 2-1.

I kampens slutminutter fik belgiernes Amber Tysiak tildelt sit andet gule kort, da hun tog hånden til hjælp, da hun blokerede et fransk skud.

Det betød et tidligt bad for midtbanespilleren og et straffespark til Frankrig. Men det brændte erfarne Wendie Renard, der også på reposten skød ved siden af mål.

Det blev kampens sidste store chance. Dermed tog Frankrig de tre point og er allerede sikre på gruppesejren, mens Belgien er pisket til sejr i sidste gruppekamp mod Italien for at kunne gå videre.