VIDEO Nadim pander dansk udligning i kassen

Kort inde i anden halvleg er Danmark tilbage i kvartfinalen mod Tyskland.

Det tog ikke mange minutter af anden halvleg, før Danmark var tilbage i EM-kvartfinalen mod Tyskland. Angrebsstjernen Nadia Nadim kom højest på et indlæg og pandede flot bolden i mål til stillingen 1-1.

I første halvleg havde Tyskland bragt sig foran efter bare to et halvt minut, da målmand Stina Lykke droppede fælt på et ellers ikke særlig hårdt tysk skud.

Med udligningen har Nadia Nadim bragt håb tilbage for Danmark, der nu igen kan begynde at drømme om en EM-semifinale.

Se Nadims scoring i videoen øverst i artiklen og tænd for DR1, hvis du vil følge resten af det spændende opgør.