Det kan lade sig gøre at tegne drømme.

Med blæk har den engelske landsholdsspiller Raheem Sterling fået hakket et motiv ned i huden. En ung dreng, der med en fodbold i hånden står og kigger mod det sagnomspundne Wembley Stadium.

Drengen er ham selv, og i aften træder den voksne, modne Raheem Sterling direkte ind i det drømmesyn, når England spiller EM-finale på Wembley mod Italien.

Han spiller for drømmene. Og i dag står han dér. Lige dér.

At spille en af de største fodboldkampe i engelsk landsholdshistorie er dog ikke det eneste, Raheem Sterling drømmer om: han vil også bruge sin platform til at bekæmpe racisme og uretfærdighed i fodbold.

Han vil have, at der skal være plads til alle på fodboldbanen. At alle skal have en chance, som han også selv fik på fodboldbanen, selvom hans liv aldrig er gået i et lige løb mod målet.

Herunder kan du høre, hvorfor Raheem Sterling kæmper mod racisme.

Senest blev Sterling kritiseret for at lade sig falde let til jorden og sikre det straffespark, som sendte Danmark ud af EM.

I DR's studie efter kampen lød det blandt andet fra Lars Jakobsen, der er fodboldekspert hos Discovery sådan her:

- Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er en sur gammel mand, men det er et megatyndt straffe. Der er en lille berøring, han vælter rundt, og der bliver fløjtet.

Tidligere har Sterling tiltrukket sig opmærksomhed, fordi han har et stort automatvåben tatoveret på den ene læg.

- Raheem Sterling skyder sig selv i foden, skreg den engelske avis The Sun på forsiden, da de første gang så den nye tatovering.

Sandheden er, at Sterlings far blev skudt på Jamaica, da han var to år.

Han voksede derfor op i London med en enlig mor, der knoklede.

Medierne påvirker ham

De mange omtaler i aviserne hører sig til det profilerede liv. Særligt i England, hvor de tabloide medier måske fylder mere end i mange andre nationer.

Det har Sterling mærket, siden han som 15-årig blev solgt fra London-klubben Queens Park Rangers til Liverpool for en pris på over fem millioner kroner.

Dyrt og spændende var det for medierne, der suger alt til sig.

Men i dag har Steerling formået at trække nogle af medierne over på sin banehalvdel og bruge dem aktivt i én af de kampe, han kæmper: Opgøret mod racisme i fodbold.

Andre gange får han medierne til at fremstå som et sæt kegler, han spiller rundt om til træning.

For eksempel da han i et opslag på Instagram gjorde opmærksom på, at det var 'uacceptabelt', hvordan Daily Mail tilsyneladende talte mere negativt om de sorte fodboldspillere.

I en artikel om hans mørke holdkammerat i Manchester City, Tosin Adarabioyo, havde avisen bragt overskriften: 'Ung Manchester City-spiller på 20 år fyrer 20 millioner kroner af på kæmpe villa, selvom han aldrig er startet på banen i Premier League'.

Da den hvide holdkammerat Phil Foden gjorde det samme, lød overskriften i stedet: 'Manchester City-stjerneskud bruger 18 millioner kroner på et nyt hus til sin mor'.

Det fik en oprevet Sterling til at skrive:

- Den unge sorte mand bliver sat i et dårligt lys. Det er med til at kaste brænde på racismebålet og styrke den aggressive retorik.

- Det her er til alle de aviser, der ikke forstår, hvorfor der findes racister den dag i dag. Tænk lige en ekstra gang, og giv folk en fair omtale.

Siden fik Sterling opbakning fra den engelske spillerforening (PFA), der sagde, at Sterling ofte 'blev peget ud' i medierne, fordi han stod frem i racismedebatten.

- Selvom der ikke har været brugt racistiske vendinger af pressen mod Raheem Sterling eller andre, er vi ikke i tvivl om, at de er med til at tegne et negativt narrativ, som influerer folkets holdning og den racistiske retorik.

Ridder af England

Racismen har Sterling også mødt i andre lande. På alverdens udebaner er han blevet mødt af tilskuere, der har strøet om sig med racistiske vendinger.

I marts 2019 var England på besøg i Montenegro for at spille VM-kvalifikationskamp. Englænderne vandt overlegent 5-1.

Det sidste mål blev signeret af Sterling, der kampen igennem havde hørt på tilskuernes ukvemsord. Som svar på tiltale stak han begge hænderne bag ørerne.

Efter opgøret skrev han på Twitter:

- Den bedste måde at få haterne (Ja, jeg mener racisterne) til at holde mund. #FåJerNogetUddannelse

I et interview efter kampen fulgte han op med at sige til BBC Radio5, at han ønskede, at 'de racistiske råb ville føre til, at de respektive landshold måtte spille for tomme tribuner.'

- Så vil de nok tænke sig om en ekstra gang, når de får lov at komme tilbage, supplerede Sterling.

Ni måneder senere skete det samme i Bulgarien. Og igen rejste Sterling sig.

- Jeg er ked af, at Bulgarien har sådan nogle idioter til at sidde på stadion. Videre. Vi vandt 6-0, og nu tager vi hjem. I det mindste gjorde vi vores job. Til vores egne fans vil jeg ønske en god hjemrejse. I gjorde det godt, skrev han på Twitter.

Men hvorfor tager Sterling kampen?

'Fordi, alle fortjener at blive behandlet ens', sagde han til BBC i forbindelse med mordet på den sorte amerikaner George Floyd.

- Der er brug for mere end bare snak. Der skal implementeres ændringer i samfundet, og vi skal have fokus på de steder, hvor vi kan ændre noget, sagde han.

I år har fået Raheem Sterling Most Excellent Order of the British Empire - den ypperligste orden - for sin kamp mod racismen i sport.

En kamp, han stadig kæmper.

Du kan se EM-finalen mellem England og Italien direkte på DR1 og DRTV med optakt fra klokken 19. Opgøret kan også høres i LIGA på P3.