Der kan godt springe en enkelt svedperle eller tre fra pandebrasken, når vi står derhjemme en sommeraften og triller bold haven.

Det er dog intet sammenlignet med den mur af varme, Danmarks fodboldherrer render panden mod, når de i aften træder ind på Baku Olympic Stadium i Aserbajdsjans hovedstad til EM-kvartfinalen mod Tjekkiet

Vejrudsigten byder på omkring 30 grader og høj luftfugtighed, og det vil udsætte det danske hold for varmestress, siger Lars Nybo, der er professor i integrativ fysiologi på Københavns Universitet.

- Det vil generelt påvirke spillernes fysiske præstation - og især de højintense sprint under kampen, siger han.

- Der er lavet analyser på den VM-slutrunde, der var i Brasilien i 2014. Der kan man se, at de spillere, der var vant til at spille i fugtig varme, havde en fordel.

Klimaet sætter store krav til danskernes forberedelser, hvor især væskeindtaget vil være i fokus, siger Peter Møller Christiansen, der er sportsfysiolog hos Team Danmark.

- I varme forhold skal man helst time sit væsketab med indtaget, så man som tommelfingerregel ikke opnår vægttab større end to procent af kropsvægten.

- Kommer man på den anden side af to procent under varme forhold, vil man typisk se, at temperaturreguleringen bliver dårligere. Det er en ond cirkel, der gør, at intensiteten typisk må sænkes, og det sjældent godt for præstationsevnen, siger Team Danmarks sportsfysiolog.

Rendte rundt med et termometer på banen

Nu er varme jo ikke noget, de har opfundet i Baku, og Danmarks fodboldlandshold har da også tidligere foldet sig ud under hotte himmelstrøg. Som i 1986, hvor danskerne først var på træningslejr i Columbia og siden til VM i Mexico.

Lidt af et klimachok, husker Allan Poulsen, der fra 1983 til 2020 var landsholdsmassør og logistisk koordinator i DBU.

- Jeg vejede spillerne før træning, i pausen og efter for at se, hvor meget de havde tabt. Der havde Morten Olsen (tidligere landsholdsspiller og -træner, red.) tabt 2,5 kilo bare i pausen og måtte gå ud.

- Vi havde en kamp, hvor Lars Høgh (tidligere målmand, red.) sad på bænken og tabte tre kilo uden at røre sig, fordi luftfugtigheden og varmen var så voldsom, siger Allan Poulsen.

En anden brandvarm slutrunde var VM i 2002 i Japan og Sydkorea. Her blev kampene spillet midt på dagen, og det gav store udfordringer, siger Allan Poulsen.

- Der fik vi lov til at smide poser med vand ind på banen til spillerne, som de kunne bide hul i og hælde ud over sig selv, griner landsholdets mangeårige massør.

- Det var helt vildt. Jeg havde et lille termometer med, hvor jeg gik og målte, hvordan varmen var i skygge- og solsiden. Der var mange graders forskel. Det afgjorde, hvor meget sukker vi kom i deres vand. Hvis det er for varmt, kan man ikke optage sukkeret, så der skulle ligge rent vand i solen og omvendt, siger Allan Poulsen.

Svarer til cirka 40 grader

Én ting er varmen i Baku, men også luftfugtigheden er en væsentlig faktor, som smitter af på landsholdets præstation, siger Lars Nybo, professor i integrativ fysiologi på Københavns Universitet.

- Vejret i Baku kan sammenlignes med temperaturer op til 40 grader med lav luftfugtighed, siger Lars Nybo.

Det gør, at sveden ikke fordamper, men bare drypper af kroppen.

- Nedkølingen sker netop, når sveden fordamper. I stedet preller det af ligesom til en spinningtime. Når sveden bare drypper af, har den ikke samme nedkølende effekt. For at forsøge at kompensere for det vil kroppen forsøge at svede endnu mere, og derfor er risikoen for dehydrering faktisk større, siger Lars Nybo.

Skiftet fra det nordiske klima til et mere tropisk klima kan i værste fald skævvride kampe og give usportslige fordele, hvis modstanderen er vant til at spille i klimaet.

- Kroppen kan simpelthen ikke levere en fysisk toppræstation, hvis klimaet lige pludselig er helt anderledes. Ankommer drengene en dag eller to før kampen, er det ikke nok tid for kroppen til at vænne sig til varmen. Det kan godt tage omkring to uger, siger han.

Her kommer tjekkerne, heldigvis, fra at have spillet i Budapest, London og Glasgow, siger Allan Poulsen.

- Begge hold har samme forudsætninger. Det var værre, hvis vi mødte et hold, der havde spillet alle sine kampe i Baku. Så var de blevet akklimatiseret, siger landsholdets tidligere massør.

Iskolde håndklæder kan blive redningen

Hvis spillerne først har nået et 'semikritisk varmeniveau', er det svært at falde ned igen under kampen. Derfor bliver turen ned i fodboldens helligste hal - omklædningsrummet - en stor mulighed for at få styr på kropstemperaturen, siger Peter Møller Christensen fra Team Danmark.

- På de 15 minutters pause kan man komme ret langt ned. Derfor er det også et vigtigt fokusområde at sørge for nogle effektive kølestrategier. Her kan man virkelig kan flytte noget.

- Men det er væsentligt ikke at overdrive og undgå direkte køling af benene. En varm muskel er nemlig en mere eksplosiv muskel, og fart er vigtigt i moderne fodbold, siger han.

Her behøver DBU ikke sprænge budgettet. Faktisk kan man komme ret langt for et par hundrede kroner, griner Peter Møller Christensen.

- Et billigt badebassin med masser af is og vand er nok. Her kan man nedsænke håndklæder og t-shirts, som de kan køle overkroppen med. Det er supereffektivt. Et alternativ er en vindblæser, der kan assistere med at køle huden. Det er også derfor, at en varmluftsovn er mere effektiv end en almindelig ovn. Vind både køler og varmer alt efter temperaturen, siger Peter Møller Christensen.

Rent lavpraktisk foregår det typisk sådan, at et par stykker fra sundhedsstaben allerede fem minutter inden pausen defilerer ned i omklædningsrummet og gør det hele klar.

- Når trænerne informerer spillerne om taktikken, er sundhedsstaben på overarbejde, så alt udenom er i orden, siger Allan Poulsen.

- Det er man nødt til. I vore dage er det millimeter, man leder efter for at vinde en fodboldkamp.

Du kan se EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet i aften kl. 18.00 på DR1.