Maestroen Mancini kan binde en smuk EM-sløjfe i genrejsningen af støvlelandet

I 2018 overtog Roberto Mancini et krater. To år senere har han ført Italiens landshold i en EM-finale.

(Foto: © Justin Tallis)

Det kan altså noget, når Italiens landstræner, Roberto Mancini, træder frem i det tekniske felt - gråsprængt hår, skræddersyet Giorgio Armani-jakkesæt, armene på ryggen - og synger nationalmelodi.

Her smager man på ordene om broderskab, at vågne og være klar til at gå i døden for de azurblå farver.

Støvlelandets maestro har stået i spidsen for genrejsningen af nationens højtskattede landshold, der i 2018 missede kvalifikationen til en VM-slutrunde for første gang i 60 år og nu spiller EM-finale mod England søndag aften på Wembley.

Hertil er Italien nået ved at gå fra banen 33 gange i træk uden at tabe. Det bør aftvinge en enorm respekt, mener Andreas Kraul, DR Sportens fodboldkommentator.

- Mancini overtog et krater. Vi kan slet ikke sætte os ind i det. I Danmark har vi det sådan, at nogle gange er vi med, andre gange er vi ikke. Det var en national ydmygelse, en katastrofe for Italien at misse verdensmesterskabet, siger Andreas Kraul.

- Fornemmelsen er helt sikkert, at hvis resten af Europa holder med nogen i EM-finalen, er det Italien, siger Andreas Kraul, DR Sportens fodboldkommentator. (Foto: © Mike Hewitt)

Italienske Roberto Mancini rummer mange sider. Han er først og fremmest en kæmpe vinder - og har altid været det. Landstræneren har selv fortalt om en episode, da han var ni år gammel, hvor italienerens fætter lærte det på den hårde måde.

- Han slog mig i bordtennis, og så kylede jeg battet efter ham og ramte ham i hovedet, sagde Roberto Mancini til The Guardian i 2013.

- Jeg har altid været sådan. Jeg har haft den samme mentalitet lige siden, jeg spillede med mine venner i skolegården. Jeg vil vinde. Jeg vil kun vinde. Jeg kan ikke lide at deltage i noget og ikke ende som nummer et.

Og det hele skal helst ske på Mancinis præmisser, siger Karsten Krogh, mangeårig fodboldkommentator på Serie A og fast ekspert på samme liga hos fodboldmediet Mediano.

Det er 'my way or the high way'.

- Mancini går ikke ind i projekter, hvis han ikke får lov til at bestemme. Det fik han med Italien. Der var carte blanche, siger Karsten Krogh.

Indtil nu har det været en kæmpe succes, men der skal mere end et EM-guld til at udødeliggøre Mancini i Italien, mener fodboldkommentatoren.

- I Italien er VM meget større end EM. I realiteten var EM hele tiden en prøveklud for dem, og så skal de toppe til VM og vinde. Så blev det skubbet et år, og Italien blev endnu stærkere. Spillet var smukkere og smukkere, og jeg tror faktisk, at de gik ind til EM med en forventning om, at man godt kunne vinde det hele, siger Karsten Krogh, der oplever Roberto Mancini som en træner, der deler folket i Italien.

- Han er en aristokrat og kommer fra pæne kår. Det er noget overklasse over ham. De, der ikke kan lide ham, vil sige, at han altid har følt sig bedre end alle andre. Derfor er han ikke udelukkende populær. Han er lidt de riges dreng dernede, siger Karsten Krogh.

Vil sidde i vandkanten og skrive autografer

I sin aktive karriere er Roberto Mancini mest kendt fra sin tid i UC Sampdoria, hvor han spillede over 550 kampe og blandt andet vandt Serie A og fire pokaltitler. Efter 15 år forlod han Sampdoria og drog til Lazio, hvor han ligeledes hævede trofæer.

- Mancini var en superelegant 10'er. De kaldte ham en Rolls Royce på banen, en der kunne det hele. Han kunne godt arbejde hårdt og var næsten en Roberto Baggio, bare uden Baggios udtalte genialiteter, siger Karsten Krogh.

Landsholdskarrieren er en helt anden historie. I 1984 blev Roberto Mancini valgt fra, fordi han ikke ville give landtræner Enzo Bearzot en undskyldning for blive ude hele natten under en træningslejr i USA. I 1990 blev han udtaget til VM, men kom aldrig på banen. Fire år senere sagde han fra i optakten til VM i USA, fordi landstræner Arrigo Sacchi kun brugte Mancini 45 minutter i en træningskamp, hvor hans direkte konkurrent - Roberto Baggio - ikke var med.

De ar på fodboldsjælen mærker Italiens nuværende landstræner stadigvæk, mener Andreas Kraul.

- Da Italien spillede sidste EM-gruppekamp mod Wales, var de sikkert videre. Det udnyttede Mancini til at få alle i spil og føle sig som en del af slutrunden, fordi de ikke skulle opleve det samme, han selv gjorde ved VM i 1990.

- Selv andenmålmanden kom i spil. Mancini signalerede, at 'vi alle sammen er med i det her'. Så kan man se det som en fjollet gestus, men det er ikke nødvendigvis fjollet, når man er italiener, siger Andreas Kraul.

Roberto Mancini omringet af italienske spillere inden straffesparkskonkurrencen mod Spanien i EM-semifinalen. (Foto: © Matt Dunham / POOL, Ritzau Scanpix)

Det er én af nøglerne til den succes, Italien oplever lige nu, mener Andreas Kraul.

Rent fodboldmæssigt er der selvfølgelig stor kvalitet, især båret af en talentfuld generation på midtbanen, men sammenholdet har også spillet en væsentlig rolle.

- Holdet føler sig som en familie og dyrker de relationer, der skal bære dem hele vejen. Det er tydeligt, når man ser billeder fra deres EM-lejr. De har det godt sammen og nyder virkelig hinandens selskab. Et lignende sammenhold vi også så kendetegne det danske landshold under EM, siger DR Sportens fodboldkommentator.

Om Roberto Mancinis genrejsning af Italiens landshold fører til et længere kærlighedsforhold, ved hovedpersonen ikke endnu.

Han bliver hængende, i hvert fald indtil VM i Qatar næste år, sagde han i et interview med GQ inden EM.

Han ved dog, hvad sommeren 2021 skal bringe.

- Målet er at tilbringe sommeren i Portonovo (en italiensk havneby, red.), hvor jeg skal skrive autografer som mesterskabstræner.

Du kan se EM-finalen mellem England og Italien direkte på DR1 med optakt fra klokken 19. Kampen kan også høres i LIGA på P3.