Som et andet tordenvejr har det buldret i London på årets første dage. Ikke bare med fyrværkeri, men også med ord.

Søndag aften var Liverpool forbi Stamford Bridge for at spille topopgør mod Chelsea.

En kamp, der blev spillet uden Chelseas stjerneangriber - og det dyreste indkøb i klubbens historie - Romelu Lukaku på banen. Og en kamp, der som et andet festfyrværkeri bød på mange chancer, smukke redninger, store forsvarsfejl og flotte mål.

Det hele endte 2-2, ingen af holdene kom derfor for alvor tættere på topholdet Manchester City, mens stjerneangriberen Romelu Lukaku sad på tribunen og kiggede.

Årsagen?

Et lettere kontroversielt interview publiceret af mediet Sky Italia tidligere på ugen, hvor Lukaku blandt andet blev citeret for at sige, at han drømte om at vende hjem til sin tidligere klub Inter, mens han heller ikke gjorde meget for at skjule, at han i øjeblikket var utilfreds med situationen i London, fordi der blev spillet med en anden taktik, end han ønskede.

Og den slags går altså ikke, når du spiller for de forsvarende Champions League-vindere, fortæller DR Sportens fodboldekspert, Francis Dickoh.

- Chelsea kan ikke leve med, at nogle af deres medarbejdere lufter deres utilfredshed i medierne. Det er ikke en klub, du kan træde på. Heller ikke hvis du er Romelu Lukaku.

- Og vi må huske på, at de vandt Champions League uden Romelu Lukaku på lønningslisten i sidste sæson. Så de har spillere, der kan overtage hans rolle.

Har skabt støj

Pride of London – Londons stolthed, står der med store, hvide bogstaver på bagsiden af tribunen på Chelseas hjemmebane, som en venskabelig påmindelse om, at ’her er du stolt over at spille’.

Måske endnu en forklaring på Lukakus fravær, der af den tyske Chelsea-træner, Thomas Tuchel, blev begrundet med, at belgieren havde ’skabt støj, som han ikke brød sig om’.

11 andre spillere var derfor valgt til startopstillingen, og de blev hurtigt mødt af et hidsigt, nærmest aggressivt Liverpool-hold, der var ramt af flere coronaafbud til opgøret.

Kun 16 sekunder var der spillet, før det første gule kort blev trukket op af lommen og vist til udeholdets Sadio Mané.

Ni minutter senere havde samme Mané bragt gæsterne foran, da han udnyttede en fejl i Chelseas forsvar.

Uheldigt for Chelsea. Ulykkeligt for Tuchel. Måske ulideligt for Lukaku, der ingen mulighed havde for at påvirke kampens forløb, selvom der i den grad var brug for mål.

Kun et kvarter senere parkerede Mohamed Salah Chelseas Marcos Alonso i venstre side, inden han med et indersidespark, der havde januartemperatur, sendte bolden i mål til 2-0.

Lukaku, ja, han sad stadig på tribunen, hvor han kunne se, at Chelsea-frustrationerne voksede. Bedst illustreret ved Mason Mount, der voldsomt trak benet til sig, efter han var landet oven på den tidligere Esbjerg-spiller Kostas Tsimikas.

London-holdet havde efterhånden brug for en saltvandsindsprøjtning af de store. Og det fik de så kort før pausen, da kroatiske Mateo Kovacic som en anden stepdanser trådte otte, små skridt baglæns for til sidst at flugte en reducering helt op i hjørnet fra mere end 20 meter.

En genial detalje, der kort efter blev fulgt op af amerikanske Christian Pulisic, som i fuld sprint sparkede en hoppende bold i nettet.

2-2. Og ingen på Stamford Bridge havde en puls på mindre end 120, da der blev fløjtet til pause.

Det hæsblæsende tempo fortsatte i anden halvleg, men målene udeblev, selvom både Mohamed Salah, og Christian Pulisic tvang kampens to målmænd ud i forrygende redninger.

Det var stadig hektisk. Underholdende. Til tider decideret vildt på Stamford Bridge.

Men paradoksalt nok er der ingen tvivl om, at ugens største overskrifter tilhører den mand, der ikke spillede: Romelu Lukaku.

Og mon ikke, han snart er tilbage for at score mål i den blå trøje, siger Francis Dickoh.

- Jeg tror, at han er med i truppen til deres næste kamp. I dag ville Chelsea bare lige vise, at det er dem, der bestemmer.

Tordenvejr og uenigheder går som regel over.