DIN MENING Kan Klopp spinde guld i Liverpool?

Jürgen Klopp blev fredag præsenteret i Liverpool, der i mange år har hungret efter titler.

Er Jürgen Klopp den rette mand til at fylde pokalskabet i Liverpool?

Fodboldhold er som reb. En masse små dele knyttes sammen på en måde, så holdbarheden til sammen er langt stærkere end den enkelte. Det er dét arbejde Jürgen Klopp er så dygtig til, at han fredag blev præsenteret som manager i Liverpool.

I sin Dortmund-tid skabte Jürgen Klopp et enormt stærkt kollektiv af spillere, der ikke alle var blandt verdens allerbedste. Alligevel vandt holdet to mesterskaber og en pokaltitel under ham – og så nåede Dortmund helt fortjent til Champions League-finalen i 2013.

Nu er spørgsmålet så om han også kan samle Liverpool-spillerne i en gylden symbiose – om Klopp kan spinde guld og fylde hylderne i Liverpools pokalskab. Tjek hylderne ud i denne grafik, og kom hellere end gerne med din vurdering af Jürgen Klopp som Liverpool-manager i debatfeltet nederst.