Schmeichel forbigået på årets Premier League-hold

Årets hold i England er domineret af to klubber, der sidder på otte af de 11 pladser.

Kasper Schmeichel er ikke med på årets hold i Premier League. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)

Hvert år uddeler den engelske spillerforening, PFA, en stribe priser for den snart forgangne sæson i Premier League. Medlemmerne af foreningen peger blandt andet på årets spiller, årets unge spiller samt de spillere, der skal udgøre årets hold.

11 spillere er udvalgt som de samlet set bedste i denne sæson, og holdet er ikke overraskende heftigt domineret af de to øverste mandskaber i tabellen. Således tegner Leicester og Tottenham sig for hver fire spilere.

Men selvom Leicester levere både angriber, midtbanespillere og forsvar, så er der ikke blevet plads til den danske målmand Kasper Schmeichel, der i weekenden holdt målet rent for 15. gang i denne sæson.

Spanien også repræsenteret

Danskerens kollegaer har i stedet valgt at pege på Manchester Uniteds spanske keeper David de Gea, der i denne sæson har hevet nogle fantastiske redninger op af hatten og nok også sikret sit hold vigtige point.

Højreback-positionen tilfalder endnu en spanier, da Arsenals unge Hector Bellerin har fundet vej til pladsen, mens West Hams offensive frisparksekspert, Dimitri Payet, får en plads på midtbanen.

https://twitter.com/PFA/status/724342645103988742

Du kan se hele holdet her:

Målmand:

David de Gea, Manchester United, Spanien

David de Gea. (Foto: © Andrew Couldridge, Scanpix)

Forsvar:

Hector Bellerin, Arsenal, Spanien

Wes Morgan, Leicester, England

Toby Alderweireld, Tottenham, Belgien

Danny Rose, Tottenham, England

Hector Bellerin. (Foto: © Dylan Martinez, Scanpix)

Midtbane:

Riyad Mahrez, Leicester, Algeriet

Dele Alli, Tottenham, England

N’Golo Kante, Leicester, Frankrig

Dimitri Payet, West Ham, Frankrig

Dimitri Payet. (Foto: © HANNAH MCKAY, Scanpix)

Angreb:

Jamie Vardy, Leicester, England

Harry Kane, Tottenham, England

Harry Kane og Jamie Vardy. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)