Det danske forsvarstalent Jacob Rasmussen skifter klub, men bliver i den italienske Serie A.
Således oplyser Fiorentina, at klubben har købt 21-årige Rasmussen i Empoli, hvor han dog spiller sæsonen færdig på en lejeaftale.
Empoli hentede Rasmussen i norske Rosenborg, og på det seneste har danskeren formået at spille sig til en startplads i forsvaret.
Ifølge italienske medier skulle købsprisen være i omegnen af 50 millioner kroner.
Fiorentina har i forvejen den danske midtbanespiller Christian Nørgaard i truppen.
/ritzau/
