I en fodboldverden, hvor tingene ofte kan gå voldsomt hurtigt, er syv måneder nærmest en evighed.
Ikke desto mindre er det over et halvt år siden, at Christian Eriksen en smuk junidag sad i lobbyen på landsholdshotellet i Helsingør og fortalte, at han - efter netop at have nået finalen i Champions League med Tottenham - var klar til at prøve noget nyt i klubkarrieren.
På det tidspunkt havde den danske landsholdsstjerne næppe forestillet sig, at det ’nye’ først skulle materialisere sig på et hængende hår i det nuværende januar-transfervindue (lukker på fredag) og næppe heller, at destinationen skulle være FC Internazionale i Milano.
Hårdt halvt år
Lad os tage det med tiden først. Den sidste halvsæson i Tottenham har ikke været god for Christian Eriksen, hverken personligt eller spillemæssigt.
Med sine 305 kampe, 69 mål og ikke færre end 89 assist i Spurs-trøjen er og vil han altid være et ikon i London-klubben, men i takt med snakken om et skifte væk og manglende ny kontrakt faldt danskerens opbakning på tribunen, lige som såvel spilleminutter som afgørende aktioner også blev færre.
Det mindede faktisk i ubehagelig grad om et parforhold, hvor den ene part klart har meddelt, at det er bedst at gå hver til sit – men at man lige skal få det til at fungere et halvt eller et helt år mere.
Det er ikke helt umuligt, men det bliver nok yderst sjældent forholdets bedsteog mest lysende periode.
Derfor var det også om ikke på et hængende hår, så i hvert fald særdeles afgørende, at klubskiftet efter det ekstremt langvarige forhandlingsforløb nu er på plads, så Christian Eriksen fra nu af kan koncentrere fuldt ud om at nå sit topniveau på banen og måske endda lægge nyt til.
Væsentligt for landsholdet
Jeg talte i sidste uge med landstræner Åge Hareide om Eriksen-situationen, og selv om han naturligvis udtrykte sig i diplomatiske vendinger, var det både tydeligt og forståeligt, at han af hele sit norske hjerte ønskede et snarligt skifte for sit danske omdrejningspunkt.
I forhold til sommerens EM-slutrunde er det væsentligt, at netop Eriksen ankommer i bedst mulig tilstand – og det gælder sådan set både fysisk og mentalt. I efteråret virkede det for eksempel tydeligt, at landsholdets kreatør ikke havde helt den samme energi og overskud, måske endda spilleglæde, som normalt i landsholdstrøjen.
Sagt mere direkte: Danmarks EM-chancer er umiddelbart øget i og med, at Eriksen har fundet et nyt sted at udfolde sit fodboldspil.
Nu skal det så ske hos Inter i Milano og i toppen af den italienske Serie A, og et af de store debatemner har de seneste uger været, om det ikke er et skridt nedad den europæiske klubrangliste for Christian Eriksen.
Helt officielt er det. Tottenham er lige nu nummer 12 på UEFA’s ’Club Ranking’, hvor Inter er placeret som nummer 54, men den slags lister er aldrig et retvisende øjebliksbillede, og lige nu ligner Inter under cheftræner Antonio Conte en klub på vej fremad, mens det er lidt sværere at se helt så optimistisk på Tottenham, efter at Jose Mourinho har overtaget.
Med Inter vil Christian Eriksen i næste sæson med stor sikkerhed kunne fortsætte med at optræde fast i Champions League, mens det unægtelig ikke ser ud til at blive tilfældet for Tottenham.
En lille gave
Så kan man argumentere for, at topniveauet og tempoet i Premier League til daglig i weekenderne er markant højere end i Serie A, men der kan også ligge en lille gave til både Christian Eriksen og det danske landshold i, at han kommer lidt væk fra højhastighedsspillet og de velkendte kampe i England.
Alle fodboldspillere er nødt til at udvikle sig med alderen og i forhold til egen fysik, og netop 27-årige Christian Eriksen skal også til at indstille sig på nogle år, hvor han for eksempel ikke bliver hurtigere end sine modstandere. Tværtimod.
Et skifte til Italien og Serie A vil potentielt kunne udvikle nogle af de elementer i hans talent, som er blevet glemt en anelse gennem de mange år i Tottenham, og man kan for eksempel håbe, at han med en ny rolle i Inter også kan blive endnu mere dominerende som spilstyrer og leder i den rød-hvide landsholdstrøje.
Ja, og så kan vi ikke lukke transfersagaen omkring Christian Eriksen uden at nævne drømmen om det helt store skifte. For selv om Inter historisk er en af de helt store klubber med 18 italienske mesterskaber og tre europæiske titler som vinder af Champions League (tidligere mesterholdenes turnering), så er det stadig hverken Real Madrid eller FC Barcelona.
Især førstnævnte kongelige spanske klub var nok i Eriksens tanker i juni sidste år, men interessen var – kombineret med omstændighederne i forhold til kontrakten med Tottenham - ikke til opfyldelsen af det helt store skifte. Der virker stadig til at være et stort spørgsmålstegn ved danskerens evner som det, man kalder en ’big game player’, der altid leverer i de helt store kampe.
Det spørgsmålstegn kan han så passende fjerne nu i Inter - og til sommerens EM-slutrunde.
Forudsætningerne er i hvert fald de seneste dage blevet markant bedre.
