Mens vi venter på afgørelsen, der kan lægge kvindelandsholdet i graven de næste mange år, ser vi lidt nærmere på, hvad der foregår netop nu i mødelokalet, hvor det europæiske fodboldforbunds Control, Ethics and Disciplinary Body mødes.
Den skal efter planen i dag tage stilling til det danske kvindelandsholds udeblivelse fra VM-kvalifikationskampen mod Sverige i oktober.
En sag uden fortilfælde, og som derfor kommer til at danne præcedens.
DR Sportens fodboldkommentator Henrik Liniger har fulgt sagen tæt og giver her et indblik i, hvor kvindelandsholdet står forud for Uefa's sanktionering.
Hvad er det, der foregår i mødelokalet hos Uefa’s disciplinærkomité?
De har helt sikkert meget travlt med at finde frem til en afgørelse. For det er virkelig en speciel og principiel sag, hvor afgørelsen også kan få stor betydning for sager i fremtiden. Så det er også en sag, de arbejder meget grundigt med.
Kan man forestille sig, at vi ikke får et svar i dag?
Nej, det tror jeg ikke. Interessen for den her sag er så stor, og man kan sige, at de mere rutineprægede sager kan tit vente til dagen efter, men jeg er overbevist om, at vi, inden dagen er omme, får at vide, hvad skæbnen er for det danske kvindelandshold.
Hvilket spænd bevæger vi os indenfor i forhold til sanktionens omfang?
Det vil jo blive gætteri, for der er ikke nogen specificeret straframme i Uefa’s regler. Den skal de også opfinde, og det er også en grund til, at det er så kompliceret en sag. Skal man komme med nogle scenarier, der kunne komme i spil, så kunne det ske, at Danmark bliver taberdømt, får en stor bøde, men får lov til at spille videre. Det er et ønskescenarie.
Men der er også en risiko for, at Danmark bliver smidt ud af kvalifikationen og ikke kommer med til VM.
Det med at kampen skal spilles om, synes jeg personligt virker urealistisk, men rent faktuelt er det også inden for mulighederne.
Hvis det bliver en hård straf, hvordan kommer DBU og kvindelandsholdet så videre?
Så må de gå til Uefa’s appelinstans og se, om man kan få lidt nedsættelse der. Men ender det med, at holdet bliver smidt ud af VM-kvalifikationen og derfor heller ikke kommer med til OL, så er det et slag for dansk fodbold, der er voldsomt alvorligt, og det har jeg svært ved at se, hvordan DBU skal komme videre fra.
Det, der afgøres i Schweiz i de her timer, er, om den bedste generation af kvindelige fodboldspillere i mange år skal have en fremtid på landsholdet. Derfor er det også så nervepirrende, fordi der er så meget på spil.
Kunne man forestille sig, at Uefa helst ikke vil trække det hårdeste kort?
Det man skal håbe på, det er, at DBU i deres redegørelse af sagen har formået at slå fast, at den er så principiel – også for andre lande. At det her ikke handler om, at vi ikke ville spille kampen, men at der en rollefordeling mellem spillerforeninger og fodboldforbund.
F.eks. snakken om ansættelsesforholdene og arbejdsgiverrollen, som var meget omtalt. Hvis man har haft held til at overbevise Uefa om, at i landsholdsfodbold, der er man altså ikke arbejdsgiver – og den kamp har vi nu taget, så andre forbund i Europa kan sige til spillerforeninger i deres lande, at det får I heller ikke igennem – så kunne man måske håbe på, at der kom en eller anden form for strafnedsættelse.
Men hvis det her havde været et serie 5-hold, så var det formentlig blevet taberdømt og nægtet muligheden for oprykning, så der er også en form for sportslig tradition over for det mere prinicipielle, og derfor er den her sag så kompliceret.
Så snart der falder en afgørelse, følger vi her på dr.dk/sporten op på sagen.