KARAKTERER Landstræneren står tilbage med både spørgsmål og svar efter sejr i Østrig

Søndag eftermiddag vandt det danske kvindelandshold med 2-1 over Østrig.

Pernille Harder udlignede til 1-1 mod Østrig. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Om mindre end et måned går det løs ved kvindernes EM i fodbold, og torsdag udtager landstræner Lars Søndergaard sin trup.

Derfor er det nu, det gælder for det danske landshold, der søndag eftermiddag indledte de sidste forberedelser frem mod sommerens slutrunde.

I den første testkamp sikrede scoringer af tilbagevendte Pernille Harder og Sofie Junge en sejr på 2-1 over Østrig. En fortjent sejr, mener DR Sportens Henrik Liniger og Arnela Muminovic, der kommenterede kampen.

- Testkampen mod de stærke østrigere var en god test for danske landshold. Danskerne fik prøvet ting af både defensivt og offensivt. Som altid giver sådan en testkamp svar, men den stiller også et par spørgsmål. Derfor har Lars Søndergaard fået noget at tænke over forud Europamesterskabet, men selvfølgelig også EM-udtagelsen på torsdag.

Kommentatorduoen har givet karakterer til de danske spillere, og du kan dykke ned i dem her:

Katrine Svane: 7

Lene Christensen. (Foto: © Lisi Niesner, Ritzau Scanpix)

- Debutanten i det danske mål fik en halvleg i sin første landskamp og klarede det uden problemer. Hun blev ikke testet voldsomt og var chanceløs ved målet.

Karen Holmgaard: 4

Rikke Sevecke. (Foto: © Bo Amstrup, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

- Hun var involveret i det østrigske mål, hvor hun tabte en vigtig duel. Det trækker ned. Ellers spillede Karen Holmgaard fint i en ny bagkæde.

Simone Boye: 4

Stine Ballisager. (Foto: © John Sibley, Ritzau Scanpix)

- Det er tydeligt, at Simone Boye mangler kamptræning, og det er netop det, disse kampe skal bruges til. Hun er et stykke fra sit gamle skarpe jeg, men faldt på ingen måde igennem. Vi må håbe, at hun formår at bygge kampformene op til EM.

Sara Holmgaard: 7

Katrine Veje. (Foto: © VINCENT MIGNOTT, Ritzau Scanpix)

- Sara Holmgaard var med i meget især i første halvleg. Hun vandt rigtig mange dueller. Dommeren lagde en meget mærkelig linje, som hun tydeligvis var meget irriteret over. Ikke alt lykkedes, men hun spillede en alt i alt meget fin kamp på en ny position.

Sara Thrige: 02

Janni Thomsen. (Foto: © VINCENT MIGNOTT, Ritzau Scanpix)

- Sara Thrige havde én god aktion i hele kampen, hvor hun rundede en østriger på baglinjen, men manglede kvalitet i sin aflevering. Generelt var hun usynlig og uden gennembrudskraft, som vi ellers kender hende. Der kom ikke nok pres fra den danske højre side.

Kathrine Kühl: 10

Sanne Troelsgaard. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Kühl var bedste dansker i dag. Hun følte sig komfortabel på bolden. Man følte, at hun ikke kunne miste bolden, når hun fik den. Hvis hun mistede den, varr hun virkelig hurtig i sit genpres. Hendes oplæg til Pernille Harders mål var genialt. Både trækket og afleveringen, der førte til målet. Det var endnu en flot landskamp fra landsholdets yngste, som bliver en af holdets vigtigste spillere til EM.

Sofie Junge: 7

Janni Thomsen (Foto: © Justin Tallis, Ritzau Scanpix)

- Sikker kamp af Junge. Hun scorede et flot sejrsmål, da hun stod, hvor hun skulle. Junge fungerede som et vigtigt bindeled på den danske midtbane.

Sofie Svava: 4

Sofie Svava. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Sofie Svava startede igen meget aggresivt, men havde svært ved at holde dampen gennem hele kampen. Hun udfordrede sine modstandere i mange direkte dueller, men lykkedes ikke i særlig mange af dem.

Rikke Marie Madsen: 4

Nadia Nadim (Foto: © Dylan Martinez, Ritzau Scanpix)

- Med en plads i startopstillingen mod Østrig fik hun en stor chance for at bevise sig frem mod EM. Hun bød ind med sit presspil og sine dybdeløb, men lykkedes aldrig for alvor, som man kunne forvente af hende. I forhold til EM-chancen er det status quo efter første testkamp. Hun formåede ikke at overbevise landstræneren om, at man skal satse på hende, men spillede sig heller ikke af holdet.

Pernille Harder: 10

Signe Bruun (Foto: © Justin Tallis, Ritzau Scanpix)

- Det var rart at se anføreren tilbage efter otte måneders fravær fra landsholdet. Harder var lidt frustreret i første halvleg, fordi den danske offensiv ikke fungerede. I anden halvleg var hun med til at trække holdet op med sit presspil, sit dybdeløb og selvfølgelig målet, som vendte kampen for Danmark. Hun bliver meget vigtig til EM.

Signe Bruun: 02

Rikke Marie Madsen (Foto: © Justin Tallis, Ritzau Scanpix)

- Det er tydeligt at se, at Signe Bruun er meget langt fra kampformen efter et forår med mange skader. Hun fandt sig aldrig rigtig til rette i kampen. Hun tabte mange af sine dueller i spillet med ryggen til mål, som hun normalt er rigtig god til. Der er en del at arbejde på inden EM.

Laura Worsøe: 4

Nadia Nadim. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Keeperen havde mindre at lave på mål end debutanten Svane, men havde udfordringer på de høje bolde. Hun er en målvogter til fremtiden.

Sanne Troelsgaard: 7

Sanne Troelsgaard. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

- Sanne Troelsgaard dominerede med sin fysisk da hun kom ind, og lagde op til det danske sejrsmål med et veludført hjørnespark. Generelt en sikker og god indsats.

Matilde Lundorf: 02

Sanne Troelsgaard (Foto: © Lisi Niesner, Ritzau Scanpix)

- Hun fik en sjælden chance på landstræneren, men Juventus-spilleren udnyttede den ikke. Hun virkede nervøs og uden initiativ, som om hun havde nok at gøre med at være med i spillet. I dag spillede hun sig ikke tættere på EM.

Caroline Møller: 7

Sofie Junge (Foto: © John Sibley, Ritzau Scanpix)

- Møller vandt hver eneste duel, hun deltog i og var meget involveret i det offensive spil. Hun kom ikke frem til chancer, men viste sig fint frem for landstræneren i forhold til EM-udtagelsen, hvor hun er på vippen.

Lars Søndergaard: 7

Lars Søndergaard. (Foto: © VINCENT MIGNOTT, Ritzau Scanpix)

- Landstræneren fik mulighed for at eksperimentere, både nødtvunget og fordi han kunne. Nogen ting lykkedes, andre gjorde ikke, men han er helt sikkert blevet klogere frem mod udtagelsen på torsdag.

De næste to opgaver for kvindelandsholdet er Brasilien og Norge på hjemmebane. De spilles den 24. og 29. juni og kan ses på DRs kanaler.