VIDEO Da Danmark smadrede Japan i Herning

Inspiration inden aftenens VM-kamp mod Japan: Ved VM i 2015 slog Danmark Japan med ni mål.

- Danmark sender solformørkelse ind over Solens Rige!

Sådan sagde DR Sportens kommentator, efter at slutfløjtet til åbningskampen mellem Danmark og Japan ved VM i 2015 havde lydt. Et VM, der foregik i Herning, som var fuldt pakket og i feststemning før, under og efter kampen.

Hvis de danske håndboldkvinder, der møder Japan i aften i deres anden kamp ved VM i Tyskland skal bruge lidt inspiration inden kampen mod de hurtige japanere, kan de passende se klippet øverst i artiklen.

Danmark anno 2015 sejlede med på tilskuernes bølge og slog japanerne med 30-21.

Danmarks VM i 2015 endte i kvartfinalen, hvor Rumænien slog Danmark med et enkelt mål.

Danmark – Japan spiller klokken 20.30 og vises på TV2. Kampen kan også følges på LIGA på P3 og live på tekst på dr.dk/sporten