Brøndby IF udbyggede lørdag føringen i toppen af kvindernes bedste fodboldrække, da de vandt med 4-0 over Fortuna Hjørring.
Allerede efter seks minutter bragte Nanna Christiansen Brøndby foran, da hun scorede direkte på frispark fra en position på kanten af feltet.
Rikke Sevecke gjorde det til 2-0 otte minutter inde i anden halvleg, før Mie Gejl udbyggede føringen yderligere.
Kort før tid blev kampen lukket til 4-0 ved Olga Ahtinen.
Det betyder, at Brøndby nu er fem point foran Fortuna Hjørring.
Samtidig vandt VSK Aarhus med 4-0 over B93.
Derfor overtager århusianerne nu andenpladsen i ligaen, da de har et point mere end sidste års mesterhold fra Fortuna Hjørring.
