Brøndbys fodboldkvinder har haft en svingende sæsonstart, men i søndagens opgør mod bundholdet BSF blev der ikke svinget meget.
Brøndby snuppede en sejr på hele 7-2. Rækkens topscorer Nicoline Sørensen scorede tre af opgørets mål og nåede dermed op på 16 sæsonmål efter de 13 første runder.
Rebeka Winther og Josephine Hasbo noterede sig begge for to mål i den store sejr, mens Laura Pedersen og Sarah Jankovska reducerede for udeholdet.
I søndagens andet opgør vandt topholdet Fortuna Hjørring med 2-1 over Kolding Q.
Du kan se højdepunkterne fra opgøret herunder.
Fortuna er med sejren fortsat et point foran Brøndby i toppen af rækken, og der venter derfor en direkte duel om førstepladsen i grundspillets sidste runde.
Den 16. november tager nordjyderne nemlig turen til Brøndby.
