En ny tendens tegner sig i den danske kvindeliga. De helt unge topspillere får tilbud fra udenlandske klubber som aldrig før, og flere og flere siger ja til tilbuddet.

Årsagen er klar: Forholdene er bedre, og lønnen og niveauet er højere i klubber i eksempelvis Sverige, Italien, England, Spanien, Frankrig og Tyskland.

I modsætning til herhjemme kan de kvindelige topspillere nemlig leve som fuldtidsprofessionelle i de udenlandske klubber uden at skulle bekymre sig om skole, studiejob eller fuldtidsarbejde.

- Det er langt fra alle kvindelige danske spillere, der er på kontrakt i kvindeligaen, og de, der er, får endnu ikke en løn, de kan leve af, siger John Walsh, næstformand i Kvindedivisionsforeningen.

DR Sporten har tidligere kunnet fortælle om stigningen af landsholdsspillere, der har udlandskontrakter. Ved Algarve Cup i marts 2020 spillede 16 af de 22 danskere, der var udtaget til landsholdstruppen, for en udenlandsk klub. I 2019 var der 11 til den samme turnering, og i 2010 var tallet tre.

Det er især Danmarks to topklubber, der skal sige farvel til de store profiler. Fortuna Hjørring har mistet 12 af klubbens bedste spillere de seneste to år, mens 13 spillere har forladt Brøndby IF de seneste tre år, hvoraf én er vendt hjem igen.

I alt svarer det til mere end to stærke hold, der potentielt ville kunne løfte ligaens niveau.

Ligaen svækkes som konsekvens

I den danske kvindeliga er en kontrakt typisk på to år, og ifølge cheftræner i Fortuna Hjørring, Niclas Hansen, lader kvinderne kontrakten løbe ud, så de kan skifte transferfrit til en ny klub, fordi de frygter, at klubberne ellers ikke vil købe dem fri.

Den stigende tendens vækker frustration hos klubberne. For selvom en tur til udlandet kan udvikle dygtige spillere til det danske landshold, og trænerne både er forstående og glade på spillernes vegne, ved de også, at det har konsekvenser for den danske kvindeliga og klubberne selv.

- Det er et problem for os på den lange bane, når vi mister spillerne gratis, for vi får aldrig noget igen for det arbejde, vi har lagt i spillerne. Det er lidt dystert, siger Niclas Hansen.

Problemet kan Brøndby IF’s cheftræner for kvinderne, Per Nielsen, nikke genkendende til:

- Ofte mister vi dem et halvt til et helt år for tidligt, og det gør, at ligaen herhjemme bliver enormt svækket. At vi mister 16 spillere på fem år, betyder, at vi skal bygge noget nyt op hvert eneste år, og det bliver svært at arbejde langsigtet i klubben, siger Brøndby-træneren.

Tendensen vil stige, indtil forholdene forbedres

At klubberne skal starte forfra med et stort antal nye spillere hvert år skaber generelt en ond spiral i den danske kvindeliga. Når de største spillere, der skal markedsføre og udvikle den danske kvindeliga, forlader den, kan ligaen ikke udvikle sig til det bedre. Derved får ligaen sværere ved at tiltrække gode spillere.

- Og så snart du fjerner toppen, sænker du bundniveauet. Ligaen og produktet bliver dårligere, og så bliver det sværere at få sponsorer, tv og medier til at interessere sig for det. Det er en dårlig spiral, siger cheftræner for FC Nordsjælland Brian Sørensen.

Han er derfor overbevist om, at man vil se flere og flere kvindelige fodboldspillere forlade den danske liga i en for ung alder i fremtiden, hvis der ikke kommer bedre forhold, og klubberne ikke begynder at tjene penge på spillerafgang.

Fortuna Hjørring solgte sidste sommer én spiller til udlandet, men cheftræner Niclas Hansen mener, at der minimum vil gå tre år, før det vil ske kontinuerligt i topklubben.

Til den tid vil 90 procent af ligaens spillere dog stadig gå frit, ved at deres kontrakter løber ud, fordi de færreste klubber i kvindeligaen har samme økonomi som Brøndby IF.

- Hvis du får småpenge for at spille i en amatørklub, hvor du opfylder de samme krav trænings- og kampmæssigt som en, der tjener fire-fem gange så meget, og så får muligheden for at blive professionel i udlandet, er det et stort skridt, siger cheftræneren.

Skal gøre mere for kvinderne

For at fastholde de unge topspillere længere skal kvindeligaklubberne blive endnu bedre til talentudvikling, mener AGF’s cheftræner, Anders Nim-Olsen.

- Hvis du kigger på herreklubberne, ryger den bedste spiller i en årgang ofte til udlandet, og så kan nummer to eller tre få sit gennembrud i AaB, Silkeborg eller FC Nordsjælland. Vi skal have et mere professionelt setup og et bedre og mere fleksibelt talentmiljø, der skaber en sammenhængende hverdag for kvinderne, så de kan tage en uddannelse og udvikle sig som fodboldspillere på samme tid. Det er alfa og omega for at fastholde dem, siger Anders Nim-Olsen.

I Fortuna Hjørring er cheftræner Niclas Hansen enig i, at klubberne skal gøre mere for kvinderne. Spillerne skal mærke, at klubberne gerne vil bruge tid på dem.

Ud over at tilbyde bedre træningsfaciliteter og individuel ekstratræning til de bedste spillere skal klubberne være bedre til at lægge en plan for kvinderne, så de kan se muligheden for at udleve deres drømme i Danmark.

- De skal kunne se, at der hele tiden er et næste skridt på vejen. Det gælder både i forhold til kontrakter og feedback fra os, så de kan se en god fremtid i Danmark med udsigt til løn og en ordentlig tilværelse i fodbolden, siger Niclas Hansen.

Krav til Superligaklubberne

Det er ikke svært at gætte, at tiltagene kræver styrket økonomi i klubberne. Men hvor den skal komme fra, er mere indviklet.

For hvordan tiltrækker man sponsorer og tv-licenser, når der fra klubbernes og ligaens side ikke er ressourcer til at opbygge et professionelt setup, der kan gøre det hele mere interessant for både investorer og topspillere, så kvindefodbolden i Danmark kan blive sparket endeligt i gang?

Flere af trænerne er enige i svaret: DBU bør gøre det til et krav, at alle Superligaklubber har et kvindehold.

Kvindekommissionen, der har til opgave at få flere piger og kvinder ind i dansk fodbold, foreslog i april 2018 DBU at gøre det samme. Men ifølge FC Nordsjællands cheftræner, Brian Sørensen, er opbakningen ikke til stede fra DBU.

- For et par år siden indførte man i England, at Premier League-klubberne skulle have et kvindehold med fuldtidssetup, fuldtidstrænere og spillere på fuldtidskontrakter. Ellers ville herreklubberne blive trukket i tv-penge. Hvis DBU satte samme krav til de professionelle herreklubber, ville det være nemmere at lave nogle længere og bedre kontrakter med de kvindelige topspillere. Rumænien, Spanien og England og flere kan finde ud af det. Så burde vi også, siger Brian Sørensen.

Men hos DBU vil man ikke tvinge folk ind i kvindefodbold, siger ligachef hos DBU Nicolai Kaas Nordstrøm:

- Tvang er ikke en model, vi arbejder med. Det lader også til at være ligegyldigt, for der er flere og flere superligaklubber, der er ved at starte et kvindehold. De nyeste er FC Nordsjælland, AaB, HB Køge og AGF, og sidstnævntes første hjemmekamp for kvinderne bliver spillet på Ceres Park og er en tv-kamp.