På de blå klapsæder helt nede ved banen på stadion i Køge sidder Søren Østergaard. Ungdomsforskeren og den sportslige koordinator i HB Køge Pigefodbold render rundt i klubbens mørkeblå farver. På det skaldede hoved hviler en sort kasket, som skygger for regnen.
HB Køges bedste kvinder spiller lige nu topkamp foran ham på banen i kvindeligaens kvalifikationsspil mod AaB. Han småsnakker med fansene på tribunerne og strækker armene i vejret, da HB Køge udligner til 1-1 efter et frispark på kanten af feltet.
Fuldt fortjent kan Søren Østergaard klappe og strække armene i vejret. Udover, at kvinderne fra Køge allerede er sikret femte oprykning på tre år, så er kampen kulminationen på det ambitiøse pigefodboldprojekt, han startede for fire år siden sammen med fem andre klubber.
- Vi ville lave en lokal klub for vores dygtige fodboldpiger, så de ikke skulle bruge tid på landevejen. Samtidig ville vi mere end bare fodbold. Hele pointen er, at pigerne skal være gode på og udenfor banen, fortæller Søren Østergaard.
En anden del af projektet var at lave lige forhold for piger og drenge i fodbold. Fra i dag er det en realitet, da kvindeeliteholdet officielt bliver en del af HB Køge, og samtidig ligestilles med herreholdet i klubben.
'Nu tør pigerne sige noget i klassen'
På banen laver kvinderne førsteberøringer og indlæg i kampen mod AaB, som sidder lige i skabet. Men meningen var ikke kun, at projektet skulle munde ud i elitefodbold, sejre og et hold i den bedste række.
I sin forskning så Søren Østergaard, at 40 procent af pigerne i 9. klasse kun rækker hånden op, hvis de er helt sikre på svaret. Fodbold lærer dem, at det er okay at lave fejl, og det er sådan, man bliver en bedre spiller.
- Vi har hele tiden italesat, hvad sammenhængen er på og udenfor banen. Spillerne skal tage det, de lærer på banen med ind i klasseværelset. Nu ringer forældre og skoleledere til mig og spørger, hvad der sker, for deres piger tør sige noget i klassen. Og så er piger, der spiller bold, bare mere trygge ved sig selv og deres krop, siger Søren Østergaard.
På det grønne kunstgræs i kampen mod AaB skærer Stina Lykke Borgs stemme højt og tydeligt igennem i HB Køge-målet: "Jeg har!"
Fodbold lærer pigerne at råbe højt, tage deres plads, have attitude og mod – de tør række hånden op på banen og i livet.
Fra frivillighed til faglighed
En frivillig ild brænder i Søren Østergaard, og derfor har han været med fra projektets start med ungdomspigefodbold i 2016. Senioreliteholdet var en naturlig udvikling af, at pigerne blev ældre. Nu hvor holdet er med i den bedste række, træder Søren Østergaard lidt tilbage, og lader HB Køge tage over med erfaring for professionel fodbold.
Siden januar har kvinderne 'lånt' HB Køges navn og spillertøj, men onsdag bliver kvinderne officielt en del af HB Køge som professionelt hold. Det betyder, at spillerne kan skrive kontrakter, de har samme faciliteter som herrerne, spiller på samme stadion og generelt er ligestillet med herreholdet. Men det er ikke et ligestillingsprojekt, ifølge sportsdirektør Per Rud.
- Markedet er klar til kvindefodbold, og det handler om, at vi vil elitefodbold. Så kan man ikke sende pigerne afsted med forældrekørsel og give dem dårlig mad. Siger man ja til elitefodbold, så gælder det bredt, siger sportsdirektøren.
"Ja" har tilskuerne også sagt til et kvindehold i HB Køge. De blå tribuner er så fulde, som de må være i henhold til corona-restriktionerne, trommerne buldrer og de blåsorte Køge-flag bølger i vinden. En tilskuer har kun lige nået at sige "kom så, HB", før scoringen falder til 2-1, og publikum jubler.
'Bødekasser er noget lort
Fra dag ét af har det - udover udvikling af piger - været Søren Østergaards ønske at ligestille forholdene for piger og drenge i fodbold. Et ønske, som i den grad er gået i opfyldelse. Derfor håber han, at andre klubber kan tage ved lære af HB Køge Pigefodbolds erfaringer. Og så er det vigtigt at forstå, at vejen til ligestilling ikke nødvendigvis er at ligestille.
- Piger og drenge skal trænes ens, for de motiveres af det samme, nemlig at blive bedre. Men de skal behandles forskelligt udenfor banen. Bødekasser er for eksempel noget lort, for piger har ofte 1.000 ting at jonglere med. Så anerkend det i stedet for at straffe, at de kommer fem minutter for sent.
Selvom Søren Østergaard nu glider mere i baggrunden i forhold til eliteholdet, går han ikke i glemmebogen i HB Køge. Han drives bare ikke af elitefodbolden, men af at lave fællesskaber og udvikle piger gennem sport. Derfor skal han opbygge ungdomspigefodbolden i klubben.
- Jeg har svært ved at sige farvel til nogle spillere, som man skal, når det bliver elite. Jeg vil i stedet lære pigerne tidligt at turde prøve noget nyt, lave fejl og se, at man ikke dør af det. Og det kan de så tage med sig videre i resten af livet, siger han.
Europæiske drømme
Duften af grillet brød og pølser, der skal bruges til oprykningsfesten, breder sig. Lige før sejrs-pølserne kan nå at sige "knæk" på den store grill, får HB Køge sat endnu et mål i kassen. Et mål, der efter chancerne at dømme, har været under optræk de sidste ti minutter. HB Køge lukker kampen 3-1 med det sidste mål og vinder kvalifikationsspillet til Kvindeligaen.
Selvom HB Køge-kvinderne sikrede oprykningen allerede inden denne sejr, er holdet dog ikke – ligesom det stadion, de spiller på – helt færdigt endnu. Godt nok har Søren Østergaards filosofier fået kvinderne langt på og udenfor banen, men drømmen er endnu større. Indenfor tre år skal 500 piger spille fodbold i Køge-området, og indenfor fem år er målet at spille i Champions League.
Søren Østergaard slentrer sammen med de glade spillere ind på banen til fejring med guldparykker og hyldest. Han er ikke midtpunkt, men har kasketten trukket godt ned over hovedet. Nu kan han efter den femte oprykning på tre år give kvindeholdet videre til HB Køge.