KARAKTERER Kongen vendte tilbage

Christian Eriksen gav verden kuldegysninger og viste ifølge DR Sportens kommentator Andreas Kraul, at han – trods et nederlag til Holland - er tilbage som Danmarks spillemæssige leder.

Christian Eriksen leverede storspil i sit comeback på landsholdet, mener DR Sportens fodboldkommentator, Andreas Kraul. (Foto: © JOHN THYS, Ritzau Scanpix)

Det var en venskabskamp, der var lidt matematik omkring en eventuel plads i øverste seedningslag til VM-slutrunden, men det blev først og fremmest aftenen, hvor Christian Eriksen meldte sin tilbagekomst på Danmarks fodboldlandshold.

I 2-4 nederlaget til Holland i Amsterdam blev danskeren skiftet ind i pausen til sin første landskamp siden hjertestoppet i sommer og blot to minutter senere, kom fynboen på scoringstavlen.

Herunder kan du se, hvilke karakterer DR Sportens fodboldkommentator, Andreas Kraul, har uddelt til Christian Eriksen og holdkammeraterne efter aftenens præstation.

Kasper Schmeichel: 7

Kasper Schmeichel (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Iført anførerbindet fik den danske målmand en særdeles travl aften i Amsterdam. Kampen bød på adskillige fine Schmeichel-redninger, men han måtte også hente bolden ud af nettet fire gange. Stadig en ok præstation dog.

Joachim Andersen: 02

Joachim Andersen (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Som højre stopper i et tremandsforsvar var forsvarsspilleren fra Crystal Palace under konstant pres, og han blev for ofte sat eller overspillet af de veloplagte hollandske offensivspillere. Bedre i anden halvleg, men ikke nogen god kamp.

Victor Nelsson: 4

Victor Nelsson (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

I sin blot tredje landskamp for Danmark var forsvarsspilleren fra tyrkiske Galatasaray udpeget til at styre det danske forsvar. Det gav visse problemer både individuelt og kollektivt, men Nelsson knoklede hårdt på og løftede sig i anden halvleg. Anfører Simon Kjær var dog savnet.

Jannik Vestergaard: 02

Jannik Vestergaard. (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Banens højeste spiller fra engelske Leicester leverede en flot scoring, da han med sit andet mål for Danmark hovedstødte bolden ind til 1-1. Til gengæld var der også problemer defensivt, og to mål på hovedet mod det danske forsvar ser ikke godt ud.

Alexander Bah: 00

Rasmus Nissen Kristensen (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Backen fra tjekkiske Slavia Prag var en af de nye spillere, som fik chancen fra start med udgangspunkt i højre side. Det var dog en blandet fornøjelse for Bah, der både fik en kæmpe flænge i hovedet, en bandage samt en hel del ture i den hollandske hvirvelvindsfodbold. Ærgerlig aften.

Pierre-Emile Højbjerg: 7

Pierre-Emile Højbjerg (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Højbjerg var som en af de få faste i startopstillingen manden, der skulle skabe lidt ro og tryghed på bolden. Det var der ualmindeligt svære vilkår for at gøre, men Tottenham-spilleren gjorde et hæderligt forsøg i første halvleg og var efter pausen med til at løfte Danmark ind i en lige kamp. Fik til sidst underkendt en scoring for skub i ryggen.

Thomas Delaney: 02

Christian Nørgaard (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Midtbanespilleren fra Sevilla nåede kun 24 minutter af første halvleg, inden han skadet måtte lade sig udskifte. Da var han dog allerede blevet overløbet af Steven Bergwijn ved det første hollandske mål samt havde sendt en farlig fejlaflevering ind foran eget mål.

Joakim Mæhle: 4

Joakim Mæhle tordner Danmark på 1-0 (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Uden alt for meget spilletid i italienske Atalanta forventede man masser af energi fra Mæhle, der da også prøvede et par af de klassiske togter frem ad venstrekanten. Fokus blev dog hurtigt flyttet til de defensive pligter over for de velspillende hollændere, og her kom Joakim Mæhle ofte til at halse meget efter. Fik mere spil offensivt efter pausen, men endte med at måtte forlade banen med hul i hovedet efter en luftduel.

Jesper Lindstrøm: 02

Jesper Lindstrøm (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Den tidligere Brøndby-profil havde med gode præstationer i tyske Frankfurt samt på landsholdets træningsbane spillet sig til en plads i Hjulmands startopstilling. Desværre var det nærmest en usynlig Lindstrøm i første halvleg, hvor det dog blev til et forsøg på frispark – direkte i muren. Udskiftet med Eriksen i pausen.

Jonas Wind: 7

Kasper Dolberg (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Udgangspunktet for Jonas Wind var lidt utraditionelt i venstre side, men han flyttede sig konstant rundt og røg senere ind som forreste mand. Holdt til tider godt fast i bolden og forsøgte at sætte det danske spil.

Yussuf Poulsen: 02

Andreas Skov Olsen (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

Angriberen fra Leipzig var en af de tre mest rutinerede spillere i startopstillingen, men kunne ikke skabe hverken ro eller vedvarende boldbesiddelse for det danske hold. Tværtimod blev det til en del boldtab og fejlafleveringer, inden også Yussuf Poulsen måtte lade sig udskiftet skadet kort inden pausen.

Christian Eriksen (indskiftet): 12

Christian Eriksen. (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)

287 dage efter sit hjertestop i Parken vendte Christian Eriksen tilbage til det danske landshold fra anden halvlegs start. Og hvilken tilbagevenden. Scoring på sin første berøring, et brag på stolpen og en orkestrering af en glimrende indsats spillemæssigt efter pausen. Eriksen vendte tilbage med et klart 12-tal.

Christian Nørgaard (indskiftet): 7

Jacob Bruun Larsen (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Tidligt indskiftet i stedet for Delaney. Skulle lige finde sine ben mellem de hurtige hollandske kombinationer og genpres, men fik især i anden halvleg sat et fint indtryk på opgøret – især i samarbejde med Christian Eriksen.

Andreas Skov Olsen (indskiftet): 10

Andreas Cornelius (Foto: © Russell Cheyne, Ritzau Scanpix)

Skov Olsen har forladt sin triste italienske tilværelse og sprudler i belgisk fodbold – og igen på landsholdet. Indhoppet i Amsterdam var imponerende med oplæg til Eriksens mål og adskillige gode gennembrud. Ligner en sikker starter mod Serbien på tirsdag.

Kasper Dolberg (indskiftet): 7

Mathias Jensen (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Elegante løb og aflæg samt god forståelse i kombinationer, men ikke nogen afslutning i godt en halv time for Kasper Dolberg på den gamle hjemmebane i Amsterdam.

Rasmus Nissen (indskiftet): 10

Rasmus Nissen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

En virkelig god præstation af Ramus Nissen som blev indskiftet på højrekanten til hele anden halvleg. Med i opspillet til Eriksens reducering og flere andre danske angreb. Derudover gode indgreb defensivt. Glimrende aftryk.

Jacob Bruun Larsen: UB

Kasper Hjulmand: 4

Landstræner Kasper Hjulmand (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Landstrænerens formation med tre store stoppere virkede ikke over for de enormt hurtige og boldsikre hollandske spillere, og første halvleg var ikke betryggende. Til gengæld godt arbejde med indskiftningerne og med at få vendt kampen til en langt mere lige affære efter pausen.