I dag havde Pierre-Emile Højbjerg første træning med holdkammeraterne i sin nye klub Schalke 04. Den danske midtbanespiller er lejet i Bayern München.
Næste kamp for Schalke er på søndag hjemme mod Mainz 05, men det kan godt være, at det er for tidligt for Højbjerg til at få debut.
- Han er et stort talent og har gjort et godt indtryk. Men det er stadig for tidligt at sige, om han er et alternativ allerede på søndag, siger Schalke-træner André Breitenreiter ifølge Westfälische Nachtrichten.
Store forventninger
Forventninger er ellers høj til den unge landsholdsspiller i Schalke. Klubben har netop solgt den helt store stjerne Julian Draxler til Wolfsburg, og dermed skal andre træde i karakter. En af dem er højbjerg.
- Vi er nødt til at acceptere tab, og samtidig giver det andre spillere chancen for at tage ansvar og vise sig frem. Pierre-Emile Højbjerg er en af dem. Signingen af ham er druknet lidt, men vi forventer os meget ham og et par andre, siger Schalkes sportsdirektør Horst Heldt ifølge ESPN.
20-årige Pierre-Emile Højbjerg kom til tysk fodbold fra Brøndby i sommeren 2012. Siden har han spillet 25 kampe for Bayern München, mens det som lejesvend i Augsburg sidste sæson blev til 16 optrædener.