Skru tiden en måned tilbage. Barcelona fører med to mål ved pausen i kampen mod Villareal, catalanerne cruiser mod det spanske mesterskab.

45 minutter senere var kimen til den værste sejrstørke siden 2003 lagt i storklubben. Villareal sled sig tilbage på 2-2, og siden da har Barcelona tabt tre kampe i træk i ligaen – den seneste i aftes, da Valencia kom fra Camp Nou med en sejr på 2-1 – og er samtidig røget ud af Champions League til Atletico Madrid.

- Der var ingen tegn, på at de ville ryge ind i sådan en krise. Det er meget uforklarligt. En ting er, at man ryger ud til Atletico Madrid i Champions League i to tætte kampe, men at de har sat så stort et forspring i La Liga over styr, det er den store historie, siger Morten Bruun, der kommenterer spansk fodbold for 6’eren.

Barcelona ligger nu á point med Atletico Madrid i toppen af den spanske liga, og catalanerne fører kun i kraft af en bedre målscore i de to klubbers interne opgør. På tredjepladsen ligger Real Madrid, blot et point efter.

Fraværende Messi

Mod Valencia i aftes scorede Lionel Messi Barcelonas enlige mål. Det var argentinerens mål nummer 500 i karrieren, og det satte samtidig en ende på Messis værste måltørke i seks år – forud var gået fire kampe uden Messi-mål.

På rygtebasis er de manglende mål blevet tilskrevet en mindre skade, som Barcelona-angriberen skulle være løbet rundt med.

- Hvis han har været skadet og slæbt sig på banen, ville det give mening, for han har ikke set ud, som han gør på sit højeste. Men om han ligefrem har været skadet, har jeg ikke kunnet se. Omvendt har han virket mærkeligt fraværende, vurderer Morten Bruun og uddyber:

- I denne sæson er det rimeligt at sige, at Suarez og Neymar til tider har overstrålet Messi. Men man har alligevel den fornemmelse, at når det virkelig spidser til, så er det Lionel Messi, der skal komme Barcelona til undsætning.

Uforklarlig krise

Det er dog ikke kun Messi, der har været en skygge af sig selv den sidste måned. Neymar og Luis Suarez har heller ikke lignet de målmæssigt utørstelige angribere, de gjorde i efteråret og dette års første måneder.

- Mange peger på, at Barcelonas angrebstrio virker slidt. Man diskuterer, om Messi, Neymar og Luis Suarez har spillet for meget. Men det mener jeg kun, er noget, man kan se i bagklogskabens grumsede lys.

- Men måske skulle de her tre have haft lidt flere pauser undervejs i turneringen. Men så er der også bare en pointe med det her transferembargo, som Barcelona er ramt af - der var truppen ikke så bred i efteråret, og det var nok dér, de skulle have roteret dem. Men jeg vil sige, at det i bund og grund er en krise af et omfang, som for mig at se er ganske uforklarlig, siger Bruun.

Neymars egotrip

Men selvom krisen altså er landet i catalanernes skød af ganske uvisse årsager, er det helt tydeligt, at den påvirker klubbens spillere. Ikke mindst brasilianske Neymar, som Bruun var målløs over – på den negative måde – i aftes.

- Tager man kampen i går, spiller Neymar jo skandaløst dårligt. Han kan tilsyneladende ikke håndtere den her situation – han afleverer ikke en eneste gang i anden halvleg til en medspiller, og jeg har sjældent set noget lignende på internationalt topniveau.

- Han er ekstremt umoden og utålmodig i sit spil. Og dér glemmer han nok, at han spiller for Barcelona og ikke et brasiliansk klubhold, hvor alting drejede sig om ham. I sådan en situation som i går, skal Neymar jo bare underordne sig situationen i stedet for at køre sådan et egotrip. Uden at det dog skal hedde sig, at det er Neymars skyld, at Barcelona er i den her situation, siger Bruun.

Nederlaget for Enriques principper

På Barcelonas bænk er det Luis Enrique, der svinger taktstokken. Det har han i hvert fald den officielle myndighed til, men i virkelighedens verden er den spanske træner ude af stand til at sætte en stopper for selvudslettende driblemanier, som Neymar viste mod Valencia.

Årets første kamp i 2015, hvor Barcelona møder Real Sociedad på udebane, skulle nemlig være sidste gang, Enrique var mere end bare et pressefoldet jakkesæt på sidelinjen. Både Neymar og Messi startede på bænken. Ikke som en straffeaktion, men som et led i at spare på angribernes kræfter.

Konsekvensen blev en sejr til baskerne og et nederlag for Enriques principper. Siden da har den spanske træner holdt sig til det, der siden er blevet til Barcelonas offensive tre-enighed med Messi, Neymar og Suarez.

- I klubber som Barcelona og Real Madrid er man i nogen grad underordnet sig sine spillere. Og træneren er afhængig af, at spillerne er glade og tilfredse, og det er det, Enrique har bestræbt sig på siden kampen i januar sidste år, hvor han startede med Messi og Neymar ude, og det hele var ved at bryde ud i lys luge.

- Siden da har det virket, som om at han har sagt, at ”okay, de her tre skal spille hele tiden.” Men når man så kommer i sådan en situation som nu, hvor man har brug for noget andet, så har man det ikke.

Derfor snakker man ikke længere om, at det nuværende Barcelona-hold kan gentage sidste sæsons jubelsæson, som sluttede med et vundet spansk mesterskab, en vundet pokaltitel og ikke mindst et vundet Champions League-trofæ.

Rent faktuelt er en gentagelse af sidste sæsons Champions League-bedrift ikke længere mulig, og ryger ligaen nu også i svinget, er Enriques skæbne i klubben mere tvivlsom end Ramblaens gadegøgleres renommé.

- Uanset hvor meget, der egentlig er Luis Enriques ansvar, så er det ikke Neymar, Suarez eller Messi, der er i faret for at blive fyret – det er Enrique. I en klub som FC Barcelona har man ikke ret meget opsparet kredit, og mister klubben mesterskabet efter at have ført ligaen så sikkert, så tror jeg, at hans job er i fare – uanset hvor grotesk det kan lyde.

Nemmeste program

Mens momentum i den spanske liga altså er svunget over til Madrid-klubberne, er det Barcelona, der har det nemmeste program. På papiret, i det mindste. Catalanernes sværeste modstander er Deportivo La Coruña, som ligger nummer 13. i tabellen – de andre modstandere er lavere placeret.

- Tager man en dyb indånding og kigger nøgternt på tingene, så er Barcelona stadig i en situation, som de ville have taget, inden sæsonen gik i gang. Der bør være så meget substans i Barcelonas trup, at de kan rive sig op i den her situation og sikre sig de nødvendige point.

- Under normale omstændigheder ville Barcelona jo kunne vinde alle fem kampe næsten uden videre, det er jeg dog mere tvivlende over for lige nu og her. Men skal jeg pege på et hold, som kommende spansk mester, så vil jeg pege på Barcelona, slutter Morten Bruun.