Real Madrid bliver slagtet i de spanske medier

Ydmygelsen på hjemmebane får de spanske redaktører til at slå hårdt ned på Real Madrid.

Det spanske sportssite Marca lægger ikke fingre imellem. Real Madrid er i krise.

Ydmygelsen blev tværet ud i hovedet på både Real Madrids spillere og fans på Santiago Bernabéu, hvor ærkerivalen FC Barcelona vandt knusende sikkert 4-0.

Pibekoncerten fra tribunerne og de hvide lommetørklæder, der blev flittigt luftet, efterlod ingen tvivl om, at man i den spanske hovedstad ikke finder sådan en indsats klubben værdig.

Men det slutter ikke der for Cristiano Ronaldo og co., der i de spanske netmedier bliver slagtet.

Overskriften på marca.com er ikke til at tage fejl af. Real Madrid er i krise.

(© MARCA.COM)

på as.com lyder det, at "Madrid ligger i ruiner" efter opvisningen fra Barcelona, der endda stillede til start uden Lionel Messi på banen.

Sport.es beskriver forestillingen som en "Barca giver Madrid en vasker med mål".

(© Deportes.es)

På den spanske avis El Mundos hjemmeside berettes det, hvordan det hele begyndte med en voldsom pibekoncert af Barcelonas Gerard Pique, men sluttede med tilråb fra tribunerne, hvor Real Madrid-præsident Florentino Perez meget direkte blev opfordret til at træde tilbage og at spillerne forlod banen med 'lejesvende' syngende i ørerne.

El Mundo (© El Mundo)

El Mundo Deportivo spinder en overskrift over et musikalsk tema med ordene "Spektakulær symfoni af Barcelona og pibekoncert til Real Madrid", og de skriver videre, at der blev gjort grin med Real Madrid.