Herhjemme blev der lukket for handler imellem danske klubber ved midnat, og det blev en relativ rolig sidste dag, der bød på en række interessante, men ikke synderligt spektakulære klubskifter.
Længe så det ellers ud til at både FC København og FC Midtjylland havde nogle store handler i støbeskeen. Der var tilsyneladende mere end almindelig varm interesse fra Frankrig i FCK’s ghaneser Daniel Amartey og beløb på op imod 60 millioner kroner blev nævnt. Det var åbenbart ikke nok for københavnerklubben, der alligevel ikke ville give slip på sin guldfugl.
I Herning var der også linet op til et par spektakulære handler, men til trods for et ”flot tilbud” på Erik Sviatchenko, så ville man altså ikke sælge et af sine stærkeste kort forud for en sæson, hvor der satses på både Superliga og Europa League. Og Pione Sisto han afviste selv et skifte til Norwich i Premier League, selvom klubberne var blevet enige om en pris.
Handler i Superligaen på sidste dag i transfervinduet:
AGF
Emil Nielsen - fra Rosenborg (1-årig lejeaftale)
Dzhamaldin Khodzhaniazov (Rusland) - fra Zenit St. Petersborg (3-årig kontrakt)
Esbjerg
Bjørn Paulsen - fra Sønderjyske (4-årig kontrakt)
Victor Pálsson (island) - fra Helsingborg (4-årig kontrakt)
https://twitter.com/AlltOmHIF/status/638400984834818048
OB
Maksym Koval (Ukraine) - fra Dynamo Kiev (lejeaftale for resten af sæsonen)
Randers FC
Patrick Da Silva - fra Brøndby (lejeaftale for resten af sæsonen)
Sønderjyske
Marc Dal Hende - fra FC Vestsjælland (2-årig kontrakt)
https://twitter.com/thisisfootballx/status/638441417426227201
Viborg
Ante Rukavina (Kroatien) - fra Dinamo Zagreb (lejeaftale for resten af sæsonen)
Listen er ikke nødvendigvis fyldestgørende, da handler i visse tilfælde først offentliggøres efter midnat.