I fodbold siger man ofte, at dem på banen skal tale med fødderne.

For 22-årige Magnus Kaastrup, væver kant hos Superligaens bundhold Lyngby, har der altid været støj på de indre linjer, og derfor er det vigtigt for ham at bruge sin stemme.

Det drejer sig ikke om at få bedre førsteberøringer, eller om at læse spillet bedre. Det handler om at give andre den oplevelse, at de sagtens kan lykkes, selv om de har en eller flere diagnoser.

- Jeg bliver medicineret for alt, og det er jeg blevet siden 4. klasse, siger Magnus Kaastrup.

Tre psykiske diagnoser knytter sig til den unge mand, der i en alder blot 16 år debuterede for AGF, inden han tog til Dortmund i Tyskland.

Han vendte tilbage til Danmark, først Viborg og så Lyngby, og nu har han fundet melodien og roen til at tale om de ting, som ingen taler om, når først de snører støvlerne.

- Det er et kæmpe tabu. Jeg har aldrig hørt nogle spillere tale om diagnoser. Jeg kunne godt have håbet, at der var nogen, som jeg kunne have set op til. Så jeg gør det med et håb om, at nogen kan få motivation til at klø på, siger Magnus Kaastrup.

Et helvede på kampdage

Et fodboldliv begynder i disse tider allerede i en ung alder, og især angsten fik tidligt et tag i Magnus Kaastrup.

Da han som 16-årig blev indskiftet som AGF's hidtil yngste spiller nogensinde, skete der en forandring i ham selv.

Indtil da havde fodbolden været et frirum, en legeplads med lige linjer, men pludselig kom tankemylderet og tvangstankerne.

- Der begyndte at komme flere bekymringstanker om fodbold. Frygten for at se dum ud. Hvad hvis jeg skuffer min familie, og hvad hvis jeg ikke kan give tilbage til dem? Lige pludselig er rutiner blevet til ritualer, næsten tvangshandlinger, som har været nødvendige for at kampen skulle gå godt.

- Jeg skulle spise det samme, gå i seng på et bestemt tidspunkt, bede en bøn inden jeg faldt i søvn - og hvis nogen kom ind, så var det forfra og sige de samme ting.

- Det var et stort helvede før- og på kampdage, siger Magnus Kaastrup.

Arbejdet med angsten

Især en af diagnoserne skal den 22-årige Magnus Kaastrup stadig bryde med. Den, som omtrent 350.000 anslås at lide under, ifølge Psykiatrifonden.

Angst, som er en naturlig følelse, men som kan blive invaliderende, har i perioder netop føltes som det hos Magnus Kaastrup.

- Angsten fylder mest for mig. Det er bekymringstanker, med en milliard ting i minuttet. Min hjerne kører bare i selvsving, og det er bare sindssygt svært at leve med.

- Da jeg var yngre kunne jeg gå i baglås med angst, hvis min mor tog til en spontan aften med sine veninder. Alt ville bryde sammen for mig, siger Magnus Kaastrup.

Med målrettet mentaltræning er han dog med tiden blevet bedre til at håndtere de tunge tanker, og nu håber han, at han kan hjælpe andre, der også fra tid til anden oplever støj på de indre linjer.

- Jeg har de her bekymringstanker om fodbold, fordi jeg elsker det så meget.

- Jeg fokuserer på at komme på den anden side af angsten. Det gør jeg ved at have det sjovt, danse på banen og gøre fodbold til mit pusterum, siger Magnus Kaastrup.