Liverpool, hold min læskedrik.
Det engelske fodboldhold nåede ikke at være ene om at have vundet 7-0 ret længe denne søndag, før danske FCK også ville være med i målfesten.
Københavnerne vandt således med syv mål over OB i søndagens sidste kamp i 3F Superligaen.
Fynboerne fik dog de to forsvarsspillere Aske Adelgaard og Mihajlo Ivancevic udvist i løbet af kampen, hvilket tippede opgøret i FCK's favør.
"Ja tak, syv styk" brølede løverne, som anført af Mohamed Daramys to mål og to assists kørte en tangering af historiens største superligasejr i hus.
Du kan se højdepunkterne fra opgøret i toppen af denne artikel.