Mads Emil Madsen får AGF til at drømme om guld: Se alle weekendens superligamål her

Her får du overblikket og højdepunkter fra weekendens kampe i 3F Superligaen.

Mads Emil Madsen scorede to mål for AGF i 3-0-sejren over Viborg. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Det spidser til i både top og bund i 3F Superligaen.

I Aalborg blev der søndag for alvor banket liv i håbet om overlevelse, mens der lidt længere syd ligeledes var drama i kampen mellem medaljekandidaterne Viborg og AGF.

Herunder får du det samlede overblik, mål og højdepunkter fra weekendens kampe i Superligaens 28. spillerunde.

AGF gør smilet bredt i Aarhus

Indledningsvis var Viborg FF fint med, men AGF overtog slagets gang og vandt 3-0 i søndagens sidste kamp i 3F Superligaen.

Dermed har hjemmeholdet nu blot tre point op til FC København på førstepladsen, inden hovedstadsklubben mandag møder forfølgerne fra FC Nordsjælland. Patrick Mortensen sendte AGF godt fra start, inden midtbanemotoren Mads Emil Madsen scorede to mål.

Du kan se kampens højdepunkter herunder:

Kvistgaarden gik forrest for Brøndby

Forleden nuppede Brøndby IF en derby-sejr over FC København, og søndag fortsatte de gulklædte på vindersporet, da de hentede tre point mod Randers FC med en sejr på 3-1 på udebane i Superligaens mesterskabsspil.

Hovedrolleindehaveren blev 21-årige Mathias Kvistgaarden, der med en assist og to scoringer alene i første halvleg hurtigt slukkede hjemmeholdets håb om point.

Du kan se kampens højdepunkter herunder:

OB nærmer sig 7. pladsen

Smilene bliver bredere og bredere i Odense, mens mundvigen formentlig vender nedad i Silkeborg.

OB vandt således med 1-0 på udebane over Silkeborg IF søndag eftermiddag i 3F Superligaen. Dermed har førstnævnte blot to point op til den vigtige syvendeplads, der potentielt kan give en billet til Europa, mens Silkeborg blander sig i nedrykningsdramaet.

Du kan se kampens højdepunkter herunder:

Lyngby nedlagde Ulvene

Håbet lever i Lyngby.

På eget græs vandt det nedrykningstruede 3F Superligahold med 2-1 over FC Midtjylland søndag eftermiddag og bankede nyt liv ind i kampen om at overleve i Danmarks bedste fodboldrække.

Sejren betyder, at Lyngby blot er tre point efter AC Horsens, som befinder sig lige over nedrykningsstregen. FCM topper stadig nedrykningsspillet med 41 point.

Du kan se kampens højdepunkter herunder:

AaB har overlevelse i sigte

AaB kan begynde at øjne overlevelse i 3F Superligaen.

Søndag eftermiddag har det aalborgensiske fodboldhold nemlig slået AC Horsens hele 4-0 på hjemmebane, og dermed er du kun et enkelt point efter netop Horsens i kampen for at undgå nedrykning i den bedste danske række.

Resultatet betyder nemlig, at det nordjyske hold på 11. pladsen har 26 point, mens Horsens, der ligger på 10. pladsen lige over nedrykningsstregen har 27 point.

Du kan se kampens højdepunkter herunder: