Nu skal der sættes ind over for fodboldbøller, der ødelægger Superliga-festen

En ny politisk aftale skal komme problemet med fodboldvold til livs.

I lokalopgøret mellem FC København og Brøndby i august opstod der uroligheder, og sæder blev kastet på banen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Der skal gøres op med uroligheder til kampe i 3F Superligaen.

"Den ene procent, der ødelægger det for de 99 procent", skal ikke have lov til at stjæle billedet mere, lyder det nemlig fra Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen, Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, er blevet enige om en ny aftale, der skal styrke indsatsen mod hooliganisme i den bedste danske fodboldrække, 3F Superligaen.

Efter en række episoder med voldsomme fodboldoptøjer i dansk topfodbold, nedsatte justitsminister Mattias Tesfaye i august en arbejdsgruppe bestående af politi, Dansk Boldspil-Union (DBU), fans og tre danske klubber.

Opgaven lød på at finde ud af, hvordan man kan løse problemet.

Og nu er arbejdsgruppen, så nået frem til et forslag, der blandt andet indebærer, at politiet skal kunne bistå klubberne med identifikation af personer, der eksempelvis har overtrådt klubbens regler, og at der skal skabes en koordineret, forebyggende indsats for unge fans.

Forslaget vil justitsminister Mattias Tesfaye (S) ved den kommende folketingssamling fremsætte et lovforslag om.

- Der har været et par rigtig triste episoder i dansk fodbold med alt for meget vold og hærværk, siger Mattias Tesfaye til DR.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at de er komme med et katalog af tiltag, som de gerne vil have gennemført, og jeg synes, det mest naturlige er, at få det gennemført.

Brøndby-fans på tribunen i Parken i opgøret mod FCK i august. I forbindelse med kampen blev der smadret sæder, kastet med sten og FCK-fans blev truet. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix) (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Ud over at bistå klubber med identifikation af personer, der har overtrådt regler, går en del af forslaget på, at politiet i forbindelse med kampe skal have mulighed for at lave "strafskærpelseszoner".

Det handler om, at man gerne vil gøre det muligt at straffe hårdere omkring afvikling af fodboldkampe, fortæller Mattias Tesfaye.

- Det vil sige, at hvis man sparker et sæde af og kaster det efter en kontrollør, der bliver ramt i nakken, så vil der være dobbelt straf for at begå den form for overgreb. Det samme gælder, hvis man angriber en politimand ude foran stadion, siger Mattias Tesfaye.

- Og så skal vi sikre, at dem, der ikke har noget at gøre inde på stadion, kan bortvises fra stadionområdet.

Du kan se et udklip af interviewet med justitsministeren i videoen herunder.

Flere regler, der rammer ballademagerne

Fra fanklubbernes synspunkt er den politiske aftale et skridt i den rigtige retning.

Det fortæller David Møballe Knudsen, der er næstformand i AGF's fanklub og har siddet med i arbejdsgruppen.

- Udgangspunktet for os som fanklub og mig som fan har været at lave nogle tiltag, der rammer ballademagerne og hooligansene, og så vidt muligt ikke rammer den almindelige fodboldfan, siger han.

Og netop den ambition, er arbejdsgruppen kommet godt i mål med, fortæller næstformanden i AGF's fanklub.

- Vi er enige om det meste, som det også fremgår af teksten fra arbejdsgruppen, siger David Møballe Knudsen.

Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, erklærer sig enig i, at aftalen er det rigtige skridt mod mindre uro i forbindelse med kampe i dansk topfodbold.

Samtidig glæder han sig over, at det er lykkedes at lande en aftale, der er så bredt funderet.

- Jeg synes, det er fantastisk, fordi det er hele fodbolden der står bag det her. Det er fangrupperinger, det er klubberne, foreningerne, politiet og ikke mindst et bredt folketing.

Du kan se et udklip af interviewet med Claus Thomsen i videoen herunder.

Ansigtsgenkendelse en del af løsningen

Så vidt klubberne mener, der er behov for det, vil man med aftalen give mulighed for, at der kan hænges kameraer med ansigtsgenkendelse op.

Et greb, man kender fra andre steder i Europa, og som ifølge Mattias Tesfaye kan hjælpe kontrollører med at identificere fans, der før har skabt uroligheder.

- Det er ikke noget, man lægger mærke til som almindelige fan, men hvis der står en længere nede i køen, der er i hooliganregisteret, fordi han har lavet vold eller hærværk tidligere, vil man lynhurtigt kunne spotte ham, siger Mattias Tesfaye.

Forslaget om ansigtsgenkendelse vil dog ikke nødvendigvis blive taget i brug ved alle kampe i den bedste danske fodboldrække.

- Der er enkelte højrisikokampe, og der er nogle stadioner, hvor vi har erfaringer med, at der er mere ballade, end andre steder, siger justitsministeren.

Forslaget har mødt kritik fra blandt andet Venstre, der har kritiseret det for, at man ikke gør brug af bandepakken i forbindelse med straf af de såkaldte "fodboldbøller".

Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden, og ikke lave tiltag, der rammer for bredt på tribunerne, fortæller Mattias Tesfaye.

- Vi har et problem med en meget lille gruppe mennesker, der laver vold og hærværk.

- Langt de fleste mennesker, der er til fodbold i Danmark, er ganske almindelige, ordentlige mennesker, der gerne vil have en fest, og det skal der også være plads til, siger justitsministeren.