Det var et opgør om at ende i top-6, der i dag udspillede sig i Randers mellem de lyseblå fra Randers FC og naboen mod syd AGF.
Det blev et opgør der ikke bliver husket for det gode spil, og en bane, der heller ikke indbød til den helt store tiki-taka-oplevelse.
Til gengæld var det masser af fight, og lige inden pausen kunne Mikkel Duelund sende AGF mod slutspillet med den perle af et langskudsmål du kan se ovenover.
I anden halvleg fik Randers målmand Patrik Carlgren nedlagt Patrick Mortensen i feltet, og på det efterfølgende straffespark måtte Randers indkassere endnu et mål.
I det 87. minut reducerede Randers FC til slutstillingen 2-1.
Resultatet betyder at AGF nu er sikre på en plads i slutspillet inden sidste spillerunde i grundspillet, hvor klubben øjeblikkeligt befinder sig på fjerdepladsen med 32 point.
Det var også en flok glade AGF-spillere der efter kampen kunne fejre sejren sammen med de mange tilrejsende fans på udebaneafsnittet.
Alt håb er dog ikke ude for Randers, der stadig kan sikre sig en plads i den fine halvdel i sidste runde mod AaB.
Vil du se flere højdepunkter fra kampen, kan du se dem her.