Straffespark på stadionmenuen: Se alle weekendens superligamål her

Her får du overblikket og højdepunkter fra weekendens kampe i 3F Superligaen.

Jakob Bonde scorede sikkert på straffespark for Viborg i duellen mod Randers. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Søndag er normalt lig med flotte finesser, dramatik og spektakulære scoringer i 3F Superligaen - og i dag var bestemt ingen undtagelse.

I weekendens kampe fik vi både sene scoringer, VAR-kendelser og straffespark - nogle mere veludførte end andre.

Herunder får du det samlede overblik, mål og højdepunkter fra weekendens kampe i Superligaens 27. spillerunde.

FC Nordsjælland - AGF

Guldkandidaterne fra FC Nordsjælland missede søndag aften muligheden for at generobre Superligaens førsteplads, da holdet tabte 0-1 hjemme til AGF.

Sejren til aarhusianerne betyder, at det jyske mandskab stadig holder liv i drømmen om medaljer. Her har AGF kun tre point op til Viborg på tredjepladsen.

Se alle højdepunkter fra kampen her.

FC København - Brøndby

En dramatisk afslutning søndag sørgede for, at Brøndby kunne rejse hjem fra Parken med en sejr på 1-0 over FC København i femte runde af Superligaens mesterskabsspil.

Et sent mål og en redning på straffespark sørgede for en dramatisk afslutning på opgøret.

Se alle højdepunkter fra kampen her:

Viborg FF - Randers FC

I et vigtigt opgør vandt Viborg søndag 3-1 over Randers FC på hjemmebane.

Med sejren har Viborg 46 point på Superligaens tredjeplads, hvilket er seks flere end forfølgerne fra Randers på femtepladsen.

Se alle højdepunkter fra kampen her:

AaB - Lyngby BK

AaB vandt hjemme 1-0 mod Lyngby BK i en ellers uskøn fodboldkamp mellem de to bundpropper i Superligaens nedrykningsspil.

Der skulle et frækt eksekveret straffespark fra AaB-kanten Allan Sousa til at give nordjyderne sejren.

Se alle højdepunkter fra kampen her:

AC Horsens - OB

OB var bedst i størstedelen af kampen, men to straffesparksmål sikrede Horsens et vigtigt point på hjemmebane, da holdene fredag spillede 2-2 i Superligaens nedrykningsspil.

Det er kun tredje gang, at Horsens tager point i 2023.

Se alle højdepunkter fra kampen her: