- Hvad synes du selv, at overskriften på artiklen skal være?

At vride et forslag ud af Jacob Friis er som at bryde med en overnaturlig ydmyghed, der har otte arme.

Ville han sælge sig selv og historien om Viborg, er der superlativer nok at vælge mellem.

Succestræner, medaljefavoritter, men intet af det ruller ud af munden på manden med den aalborgensiske dialekt så syngende, at man som eksilnordjyde rammes af hjemve, så snart han første gang trækker på stavelserne.

Viborgs "præstationaar" taler for sig selv, men som en af mange fædre bag succesen træder han varsomt, når han skal vinkle sig selv, og det er der en grund til.

- Da jeg tog min pro-licens, blev vi rykket ud til en knivskarp journalist i et baglokale, hvor det ene kringlede, dumme svar blev hevet ud af os. Vi savede os selv over.

- Hans pointe var, at medierne kun er ude på at fede grisen op. Og smæsker du i dig, så bliver du federe og federe, men de venter kun på én ting: At slagte svinet, siger Jacob Friis.

Bevares.

Skolelærer, som alle de andre

Det dufter nu ikke af helstegt pattegris på Rughavevej i Viborg, hvor superligaklubben holder til.

Journalistisk er det svært at finde en anledning til at slibe kniven, når man kigger på tabellen.

Det var ikke her, men inde på stadion, at bestyrelsen i Viborg tørt slog fast, at hvis den tidligere cheftræner Lars Friis havde tænkt sig at tage til AaB, så kunne han passende få lov til at slå græs i Spjald, indtil AaB ville betale prisen for ham.

Det blev åbningen for Jacob Friis. Hans gode ven Jesper Fredberg ringede, 4-3-3 stod på første side i den sportslige bibel, resten er lokalhistorie.

Sådan så det ud, da Viborg i sidste sæson spillede sig ud i Europa:

Denne onsdag er cheftræneren landet på kontoret efter at have haft spillerne med i køkkenet på den nærliggende Nordre Skole. Adspredelse i et pakket program, der kan sikre klubbens første medaljer. Nogensinde.

Ikke nok med, at spillerne har styr over at vinde fodboldkampe, kan de nu også filetere en rødspætte.

Man kan ikke tage fortiden som skolelærer ud af Jacob Friis, der i dagligdagen prioriterer spillernes uddannelse.

- Her fremlægger spillerne for hinanden. Senest skulle de analysere fem klip, forklare, hvad der er godt, hvad vi søger, og hvad kunne være bedre.

- Det duer da ikke, at vi har spillere, som ikke studerer spillet selv, siger Jacob Friis.

Det er nærmest kun det gode indeklima på Rughavevej, der adskiller Superligaens tredjebedste hold fra folkeskolens grunduddannelse.

Du skal stille noget i køleskabet

Siden februar 2022 har Jacob Friis pendlet mellem hjemmet i Vodskov til arbejdspladsen i Viborg, hvor de store ruder i bygningen afslører, at træningsbanen ikke er et tophold værdigt.

Derfor er man nødt til at træne på kunstgræs, indtil den ægte vare beslutter sig for at spire.

Sådan er det at bokse med Superligaens tredjemindste budget.

- Det kræver ikke stor matematisk sans at se, at vi har færre midler, men det betyder ikke noget for os, siger Jacob Friis.

Til gengæld betyder det alverden, hvilken indstilling, man møder på arbejde med.

Her har den norske legende og guldkornsmaskine Niels Arne Eggen leveret litterær ammunition til den 46-årige træner.

Udover at Eggen stod bag udødelige citater som "We play with two stoppers and three spisses", rummer den afdøde nordmands bog'Godfoten' et mantra, som Jacob Friis holder nært.

- Jeg har det sådan, at hvis du kommer på arbejde, så skal du også sætte noget i køleskabet. Du skal ikke være en type, der bare tager og ender med at tømme hele lortet, så vi andre er tørstige, siger Jacob Friis.

Det er også et sporbart punkt i den udvælgelse af spillere, som er fundamentet for succesen i domkirkebyen.

- Vi skal ikke alle sammen have midterskilning, man må gerne stikke ud i Viborg, men der er nogle spilleregler. Det vægter højt, at man også kan begå sig socialt.

- Hvis vi kigger på en spiller, der har nogle ekstra spidskompetencer, men er et røvhul, så vil vi hellere have en spiller, som mangler lidt på banen, men som har noget empati og noe’. Han vil bidrage mere til bundlinjen, fordi han hjælper kulturen, siger Jacob Friis.

Skal der appelsiner og badebolde til?

Af åbenlyse grunde har han ikke selv haft muligheden for at praktisere en midterskilning i årevis, men skæver man ud over Superligaens sidelinjer, har han et ry for at have en iøjnefaldende lav hvilepuls.

Det må man aldrig forveksle med ikke at være passioneret. Jacob Friis ved godt, hvordan det føles at leve og ånde for sit arbejde, så det kan hænge ham ud af halsen.

Han nyder at være en del af underholdningsbranchen, men den har en tendens til at forlange mere, end han har behov for at give.

- Nogen har da nævnt undervejs, at jeg skulle være mere på. Hvad fanden betyder det? "Jamen, du skal vise lidt mere passion." Altså, skal jeg stå og jonglere med tre appelsiner eller balancere på en badebold ude på sidelinjen, eller hvad?

- Jeg siger ikke, at noget er rigtigt eller forkert. En type som Bo Henriksen skal jo ikke lave om på sig selv. Jeg har ikke noget behov for at lave den vildeste udtalelse eller bringe mig selv i centrum, og det viger jeg ikke fra, for det smitter ikke.

- Det, der smitter, er, at man er respektfuld og faglig over for sine spillere. Hvis de skal have lyst til at være under min ledelse, skal de have det sjovt, blive udfordret og have en følelse af mening, siger Jacob Friis.

Viborg er hurtigt kravlet under ind under huden

Han er opvokset et stenkast fra AaB, hvor han har optrådt på alle klubbens hold, fra ungdom til senior, hvis blot man fraregner førsteholdet.

En smule spinkel, tilpas langsom, undervældende teknik. Destilleret middelmådig.

Derfor blev han først elsket i Aalborg, da han overtog cheftrænerposten i klubben. Beslutningen om at forlade jobbet for at tage sig af familien, gjorde ham til folkeeje.

AaB-fans tog flot afsked med Jacob Friis, da han stoppede i klubben.

Men efter et liv i AaB, og lidt over et år i Viborg, har han fundet ud af, at forskellene kan tælles på én hånd.

- Viborgenserne er lige så gale i skralden i forhold til fodbold, som aalborgenserne. Der er kæmpe opbakning, og byen oser af det.

- Den største forskel for mig er, at jeg ikke bor i byen, så jeg bliver ikke konfronteret på samme måde, når jeg handler ind i Rema, som jeg blev i Aalborg, siger Jacob Friis.

At han selv sidder på den grønne gren, mens hans barndomsklub kæmper for at redde livet, må dog først og fremmest give stof til eftertanke til dem, der har truffet beslutningerne.

- Der er en evig diskussion i Aalborg, om det er for indspist eller ej i AaB. Folk kan jo ikke bestemme sig. Nu har klubben i de seneste år prøvet noget andet, så kan de selv vurdere, om det gør den store forskel, eller om det handler om at have de rette mennesker, siger Jacob Friis.

Den kan de så tænke over i det nordjyske.

Ikke for enhver f..... pris

Selv har han nok at gøre med at planlægge, hvordan sæsonens resterende kampe skal forløbe. At spille for at opnå, ikke undgå, er det smukkeste tidspunkt i et kalenderår.

Han ved jo godt, at gode præstationer er noget, man skal lukrere på. At efter en sæson, der kan blive den bedste i Viborgs historie, kommer den næste, hvor tandhjulene måske trænger til olie.

Men Jacob Friis har aldrig haft en karriereplan på køleskabet. Alt godt kommer til den, der fortjener det, og skulle en sportsdirektør med dybe lommer og store planer prikke ham på skulderen, så siger han ikke bare ja, selv om han har en globetrotter i sig.

- Kommer der nogen, så må vi tage det med Merle og ungerne. Efter det, vi har været igennem, er det så en god idé at prøve det her, eller skal vi lade os selv leve livet? Vi har ikke travlt.

- Det vigtigste er stadig, at vi har hinanden. Om så det er i Viborg, Hammer Bakker eller et andet sted, siger Jacob Friis.

Så kan det godt være, at han ikke vil finde på en overskrift til artiklen. At han har for travlt med både at stille i køleskabet og holde sig slank, så han ikke bliver kørt til slagtning.

Men historien, den skriver han, sammen med familien i Vodskov og Viborg, selv.