Det århusianske fodboldpublikum har været udsat for meget, men fredagens nederlag hjemme mod FC Nordsjælland må alligevel have gjort særligt ondt.
Nederlaget var det tredje i træk under den nye træner David Nielsen, der kunne se sit hold komme bagud allerede efter syv minutter, da ingen fandt det nødvendigt at dække en helt fri Ernest Asante op i feltet.
Pierre Kanstrup fik udlignet, inden FC Nordsjælland så scorede yderligere tre gange.
Undervejs var AGF dog flere gange tæt på at score, men gæsternes Runar Alex Runarsson var storspillende i målet og når det ikke var nok, så tog FCN-anfører Patrick Mtiliga over med ulovlige midler.
Marcondes lykkede kampen
Få minutter efter Morten ’Duncan’ Rasmussen brændte straffespark ved stillingen 1-3, kastede Patrick Mtiliga sig ud til stolpen og nappede et nærgående forsøg fra Martin Spelmann.
Kort efter fik FC Nordsjælland straffespark i den anden ende, hvor Emiliano Marcondes lukkede kampen med en sikker scoring.
Du kan se de flotte redninger og den ulovlige redning i klippet øverst.