VIDEO En rigtig Aarhus-historie: Japansk AGF-superfan fik sit livs oplevelse

Japaneren Kosuke Tobe er kæmpe AGF-fan. I fredags overværede han sine helte i aktion.

En japansk AGF-fan så med fra lægterne, da AGF i fredags spillede mod Viborg F.F.

Siden VM-slutrunden i Japan i 2002 har Kosuke Tobe været AGF-fan. Og det vækker stor begejstring i AGF-lejren.

- Manden er jo kæmpe AGF-fan. Det er der ingen tvivl om. Han streamer alle AGF's kampe midt om natten. Jeg tror måske, han er den eneste person i udlandet, som holder med AGF, siger en AGF-fan.

Derfor startede de gavmilde AGF-fans en pengeindsamling, som fredag aften gav Kosuke Tobe mulighed for at se AGF spille mod Viborg F.F på Ceres Park.

Kosuke Tobe blev i første omgang fascineret af Martin Jørgensen, da han så Martin Jørgensen spille for Danmark ved VM i Japan.

Og i fredags mødte de hinanden for første gang, hvilket var en stor oplevelse for Kosuke Tobe.

Men det stopper ikke her. Som de fleste ved, er Martin Jørgensen dage på topniveau talte, og derfor har Kosuke Tobe fået en yndlingsspiller.

Nu er idolet nemlig den unge Oskar Buur, som selvfølgelig også mødte op for at overraske den japanske superfan.

Desværre endte kampen med et nederlag på 1-2 til Viborg F.F.

Men som du kan se i klippet herover, fik Kosuke Tobe heldigvis en oplevelse for livet alligevel.