Hævnmotivet er til at få øje på, når oprykkerne fra AC Horsens søndag eftermiddag gæster Brøndby Stadion i tredje runde af Superligaen.
Bo Henriksens mandskab har været væk fra det fine selskab, siden Brøndby IF med et 1-0 sejr CASA Arena den 20. maj 2013 sendte ’Den gule fare’ ned i første division.
Det skete i en højdramatisk kamp, hvor AC Horsens skulle vinde for at blive i Superligaen.
Chancerne var så absolut til det og særligt efter Quincy Antipas’ andet gule kort efter 72 minutterne var Auri Skarbalius’ tropper hårdt pressede.
AC Horsens var flere gange tæt på det forløsende mål, særligt da Alexander Juel Andersen ti minutter før tid måtte se sit hovedstød reddet på stregen af en heroisk kæmpende Jens Stryger Larsen.
I overtiden fik den unge Lebogang Phiri så chancen for at sikre Brøndby sejren, men sydafrikanerens afslutning blev flot reddet af Frederik Rønnow.
Den lille midtbanespiller endte dog et par minutter senere alligevel med at blive helten for gæsterne, da han på forarbejde af Dennis Rommedahl scorede kampens enlige mål.
AC Horsens rykkede ned, Brøndby klarede skærene. Søndag klokken 16:00 mødes de så igen.
Du kan højdepunkterne fra kampen i 2013 i klippet øverst.