Vi ser tilbage på de seks kampe, som runde 26 i Superligaen har budt på, for at kåre de mest bemærkelsesværdige præstationer.

Rundens vinder

Sønderjyske har været denne sæsons åbenbaring.

Efter i flere sæsoner at have fundet sig til rette med en rolle som evig nedrykningskandidat er sønderjyderne i år som forvandlet.

Retorikken i klubben er ganske vist stadig beskeden, men fodboldspillet har en usædvanlig pondus i denne sæson. Point bliver selvsikkert høstet med dyder, der altid har været i klubben, men nu med en helt anden overbevisning.

Som i går, hvor FC Nordsjælland får udlignet med små ti minutter tilbage. Et træk på skuldrende i gamle dage – "nå ja, det er stadig et point". Et "fandme nej" i år.

En attitude, som blev vekslet til tre point i overtiden med to fine mål, og bragte sønderjyderne op på 46 point – en ny pointrekord for klubben.

Rundens taber

AGF kom tidligt foran mod Brøndby i søndags, og oddsene for en sejr var på aarhusianernes side.

Men 13 minutter inde i kampen ændrer dét billede sig totalt.

AGF’s Morten Duncan Rasmussen, der var tilbage på en af sine gamle hjemmebaner, blokerer et Brøndby-forsøg med armen. Klart straffe og rødt kort til Duncan.

På det efterfølgende straffespark brænder Daniel Agger, men Brøndby formår alligevel at udnytte overtallet og vinde kampen 2-1.

Når alt kommer til alt er det måske lidt hårdt at kalde Duncan for rundens taber. Ikke mindst, fordi han selv siden har udtalt, at han prøvede at ramme bolden med skulderen.

Men hvis ikke angriberen var blevet vist ud, kunne AGF måske i dag have stået med sin første sejr i Superligaen i foråret. Og så havde retorikken og stemningen omkring klubben nok været en anden, end den er i dag.

Et hurtigt vift med armen, det er alt, der skulle til.

Rundens detalje

Vi vender tilbage til Sønderjyske og kampen mod Nordsjælland. Faktisk skal vi endnu længere tilbage. For tilskuerne på Haderslev Stadion blev bragt en tur tilbage til 1997 i det 25. minut.

Dengang stod en langhåret italiener for en af sæsonens mest bemærkelsesværdige mål – og så endda i Champions League-finalen.

Med front ud mod sidelinjen er Juventus’ Alessandro Del Piero ikke i en position, der bør være specielt farlig. Under normale omstændigheder vil angriberen skulle tage en berøring på afleveringen, der bliver sendt i hans retning, før han kan vende rundt og få afsluttet mod mål. Dortmund-forsvaret er ikke i højeste alarmberedskab.

Men Del Piero tæmmer ikke bolden. Han rører kun bolden let - halvt med indersiden halvt med hælen - og dirigerer bolden mellem sine egne ben. Bolden stryger over i det lange hjørne, en ikonisk scoring er en skabt - også selvom Juventus taber finalen med 3-1.

I går gentog historien sig i Haderslev med Tommy Bechmann i rollen som Del Piero. En overdådig scoring af angriberen, som man kan se i klippet herover..

- Det ligger lidt uden for mit repertoire at kæle bolden ind på den måde. Og man skal ikke regne med at se det igen – det er første og sidste gang, siger Bechmann om sit mål.

Lad os håbe, Sønderjyske-angriberen får uret i den sag!